Søgeresultat

Byggeri og anlæg

Hvor meget bliver der bygget i Danmark? Og hvor mange sommerhuse er der? Her finder du statistik om byggeri og anlæg i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg

Emneside

Statistikdokumentation: Affaldsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Affaldsregnskab 2023 , Tidligere versioner , Affaldsregnskab 2022, Affaldsregnskab 2021, Affaldsregnskab 2020, Affaldsregnskab 2019, Affaldsregnskab 2018, Affaldsregnskab 2017, Affaldsregnskab 2016, Affaldsregnskab 2015, Affaldsregnskab 2014, Affaldsregnskab 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , affaldsfraktioner_oversigt_ny3 (pdf), affaldsfraktioner_oversigt_4 (pdf), Dokumentation Affald_leverance til GrønREFORM (pdf), Formålet med Affaldsregnskabet er at belyse, hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, hvilke typer affald der findes, og hvordan det behandles. Der indgår tal for import og eksport af affald. Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 på baggrund af data fra Miljøstyrelsen. Affaldsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab., Indhold, Affaldsregnskabet opgør affaldsmængderne fordelt på de 117 brancher, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Inden for brancherne fordeles affaldet på typer af affald og behandlingsformer. Eksport og import af affald opgøres fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Opgørelsen er årlig og formidles primært i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken., Husholdningsaffald fordelt på kommune, behandlingsform og affaldsfraktion er opgjort første gang i 2023 i forbindelse med projektet Land-By., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det datasæt, der modtages fra Miljøstyrelsen, er allerede fejlsøgt svarende til offentliggørelsen i Miljøstyrelsens årlige rapport om affaldsstatistik. Danmarks Statistiks behandling af data er derfor primært den detaljerede og komplette fordeling af alt affaldet på det grønne nationalregnskabs 117 brancher., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Affaldsregnskabet er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for affald, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber. Affaldsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og behandlingsformer anses for forholdsvis præcise. Fordelingen på affaldsfraktioner bliver dog mere usikker, jo mere detaljeret niveau man kigger på det, grundet indberetningerne (målefejl)., Den detaljerede branchefordeling præges af usikkerhed i kilden (ADS), og i opdelingen til de særlige underbrancher, som anvendes i det grønne nationalregnskab. , For kommunefordelte affaldsmængder er usikkerheden større end for kommunegrupper, bl.a. fordi affald kan afleveres i andre kommuner, eller fordi genbrugspladser benyttes af borgere fra flere kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Den lange udgivelsestid hænger sammen med, at det er en statistik, som er afhængig af data fra Miljøstyrelsen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 og opgjort med samme kilder og metoder for hele perioden. Regnskabet følger FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012 og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes affaldsregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Affaldsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/affaldsregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunale udgifter til sociale indsatser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jane Christensen , 20 58 42 40 , JNC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udgifter til sociale indsatser 2025 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken Kommunale udgifter til sociale indsatser (også kaldet Individhenførbare udgifter) er at belyse omfanget af udgifter, der kan henføres til den enkelte borger, som modtager en indsats efter udvalgte paragraffer i lov om social service. Indsatserne bevilliges af landets 98 kommuner til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Statistikken udarbejdes årligt, og udgives første gang i 2026 med kommunernes regnskabsdata fra 2025. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af individhenførbare udgifter, hvor kommunens afholdte udgifter og indtægter for indsatser givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i lov om social service, kan henføres direkte til det enkelte individ. Statistikken indeholder oplysninger om udgifter og antal modtagere. Data vises fordelt på kommuneniveau og type af indsats samt funktionsgruppering. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via kommunernes økonomisystemer eller via webindberetning (IDEP). Kommunerne validerer og godkender data årligt. Først godkendes de indberettede data og dernæst godkendes det endeligt, når data er sammenholdt med regnskabsdata. Data samles i to registre, som omfatter alle de afholdte udgifter givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier, styrelser og kommunerne selv), som grundlag for analyser og viden om kommunale individhenførbare udgifter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at datagrundlaget for statistikken samlet set medfører en underestimering af de kommunale individhenførbare udgifter. Denne underestimering skal ses i lyset af, at 2025 er første indberetningsår, og at datagrundlaget fortsat er under opbygning i kommunerne. Usikkerheden knytter sig særligt til variationer i kommunernes opgørelsesmetoder og konteringspraksis samt til risikoen for manglende eller ufuldstændige indberetninger. Data valideres med fokus på ekstreme værdier, manglende oplysninger og sammenhæng med kommunale regnskabsdata. Forud for offentliggørelen gennemgår og godkender kommunerne de indberettede data, herunder rette op på eventuelle fejl og mangler. , Det forventes, at statistikkens præcision og datakvalitet vil forbedres i takt med, at kommunernes praksis for registrering af individhenførbare udgifter samt tilhørende start- og slutdatoer i økonomisystemerne modnes. Kommunernes mulighed for at gennemgå og sammenligne de indberettede data forventes ligeledes at bidrage til en styrkelse af datakvaliteten., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2026, med regnskabsdata fra 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Social støtte. Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om individhenførbare udgifter hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udgifter-til-sociale-indsatser

Statistikdokumentation

Boligforhold

Hvor mange kvadratmeter har den gennemsnitlige parcelhusejer? Hvor mange mennesker bor i lejlighed? Her finder du statistik om boligforhold i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold

Emneside

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Sam Blanch , 23 63 60 44 , SLB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2024 , Tidligere versioner , Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Statistikken kan sammenlignes over tid fra 2014 og frem, hvor den udarbejdes efter den europæiske manual ESA2010. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Virksomheders arbejdsomkostninger, . Se mere på statistikkens [emneside] (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger.aspx). Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos , DST Consulting, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2025 , Tidligere versioner , Danske skibe 2024, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., En særlig opgørelse foretages til at belyse danskejede skibe registreret i et udenlandsk skibsregister., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Bestanden af transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Tabeller i Statistikbanken: Økonomi for landbrug og gartneri

Økonomi for landbrug og gartneri, Tabel, ID, Updated, Jordbrugets renteudgifter og gæld, udgiftstype, | Enhed: , Mio. kr., JB3, 13-10-2026, Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD1, 12-10-2026, Regnskabsstatistik i 100 år, bedriftstype, enhed og regnskabsposter, | Enhed: , -, JORD100, 12-10-2026, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD2, 12-10-2026, Resultatopgørelse for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD3, 12-10-2026, Familiernes økonomi for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD4, 12-10-2026, Familiernes økonomi for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD5, 12-10-2026, Nøgletal for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD6, 12-10-2026, Nøgletal for alle heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD7, 12-10-2026, Nøgletal for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD8, 12-10-2026, Energiforbrug for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD9, 12-10-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (måned), varegruppe og indekstype, | Enhed: , Indeks, ANI303, 25-09-2026, Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS10, 15-09-2026, Samlede værdier og indeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), indekstype, | Enhed: , -, ANI11, 04-09-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI302, 04-09-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS22, 18-08-2026, Samlede værdier og indeks for animalske landbrugsprodukter (år), indekstype, | Enhed: , Mio. kr., ANI2, 30-07-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (år), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI301, 30-07-2026, Direkte tilskud til landbrugssektoren, tilskudsart, | Enhed: , Mio. kr., TILSKUD2, 19-05-2026, Økonomien i jordbrugssektoren (foreløbig opgørelse), produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK4, 21-04-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS28, 17-04-2026, Priser for jordbrugets salgsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS32, 17-04-2026, Priser for jordbrugets produktionsfaktorer, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS38, 17-04-2026, Kapitelstakster, kapitelstakstområder og kornart, | Enhed: , Kr. pr. 100 kg, KAPIT1, 13-02-2026, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGKONV1, 05-12-2025, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGKONV2, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGOEKO1, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGOEKO2, 05-12-2025, Priser for landbrugsjord og forpagtning, region, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS37, 21-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK1, 07-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, region og produkt, | Enhed: , Mio. kr., JOEK2, 21-10-2025, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft, produkt, | Enhed: , 1.000 årsværk, JOEK3, 21-10-2025, Jordbrugets afskrivninger og nettoinvesteringer, investeringstype, | Enhed: , Mio. kr., JB2, 14-10-2025, Jordbrugets faste bruttoinvesteringer, investeringstype og beløb, | Enhed: , Mio. kr., JB4, 14-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt/relateret?pid=1347

Beskæftigelse og arbejdsløshed

Hvor mange danskere er i arbejde? Og arbejder man mere inden for det private end det offentlige? Her finder du statistik om Danmarks beskæftigede.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed

Emneside

Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ressourcer 2022 , Tidligere versioner , Sociale ressourcer 2021, Sociale ressourcer 2020, Sociale ressourcer 2019, Sociale ressourcer 2018, Sociale ressourcer 2017, Sociale ressourcer 2016, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2015, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2014, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den kommunale service inden for omsorg for ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge som fx ældreomsorg og tandpleje for børn og unge. Statistikken opgøres for hele landet og nogle opgørelser findes endvidere på regions- eller kommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles en gang om året fra kommuner via seks spørgeskemaer. Data fejlsøges mod tidligere indsamlede data og tjekkes for store udsving i forhold til tidligere år. Endvidere tjekkes for logiske sammenhænge i data og valideres mod lovgivningen på området. Der foretages enkelte imputeringer for manglende observationer på aldersgrupper, hvor kommunen kun har indberettet totaltal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært af ministerier og styrelser mv. som grundlag for opgørelser og planlægning af kapacitet og belægningen inden for det sociale område. Statistikken tilrettelægges i tæt samarbejde med de centrale brugere, hvilket gør at statistikken løbende rettes til så brugernes behov mødes., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en total opgørelse baseret på indberetninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i nogle tilfælde være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne har vanskeligt ved at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Anden usikkerhed i data kan skyldes, at kommunerne er usikre på hvordan forskellige typer af tilbud skal opgøres eller at de benytter forskellige registreringsprincipper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De fleste oplysninger indsamles for en enkelt uge i april. Enkelte oplysninger indsamles for hele det foregående år. De fleste tabeller offentliggøres sammen med Nyt fra Danmarksstatistik vedr. Pleje- og ældreboliger ultimo november samme år. Øvrige tabeller vedr. udsatte børn og unge samt handicapområdet forventes offentliggjort i Statistikbanken ultimo januar året efter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972. Grundet årlige ændringer er der dog meget lille sammenfald mellem tællingen i 1972 og den nuværende. Indholdet i statistikken er løbende blevet ændret pga. lovændringer eller ønsker til ændringer fra brugerne. Yderligere var der, på grund af kommunalreformen, et databrud mellem 2006 og 2007. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnerne: , Sociale ydelser til ældre, , , Udsatte børn og unge, , , Handicapområdet, , , Sundhed, lægebesøg, ,, Derudover indgår tallene i publikationen , Statistiks Tiårsoversigt, . Se mere på oplysningssiden for , sociale ressourcer, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

Statistikdokumentation

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

Bag tallene