Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2851 - 2860 af 3982

    Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

    Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

    Bag tallene

    Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

    I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

    Bag tallene

    Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

    Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020. , 11. februar 2021 kl. 7:30 - Opdateret 4. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Artiklen er opdateret, da der er opdaget en fejlindberetning. Opdateringen bevirker, at det ikke længere er Fredericia, der har den højeste stigning i budgetterede udgifter til forsikrede ledige fra 2020 til 2021.,  , I budgetterne for 2021, der er de første, kommunerne har vedtaget, efter COVID-19-pandemien tog fart i starten af 2020, budgetterer kommunerne med stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Således forventer kommunerne tilsammen at have nettodriftsudgifter i 2021 til dagpenge til forsikrede ledige på 14,9 mia. kr. , Det er , lidt under fem, mia. kr. , mere opgjort i løbende priser, end kommunerne afsatte på budgetterne i 2020, og dermed en stigning på , 46, pct., Stigningen kommer efter fire år, hvor den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i de budgetterede udgifter til dagpenge reflekteres også i de overordnede budgetter, som ligeledes stiger. Her er stigningen på 4,7 procent i forhold til 2020 dog noget mindre., ”Stigningen i udgifterne til dagpenge og til dels i det overordnede budget er et udtryk for forskellen på forventningen til fremtiden i oktober 2019 og oktober 2020, hvor budgetterne for henholdsvis 2020 og 2021 blev vedtaget i kommunerne,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., De samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge forventes i , statens budget for 2021 at være 23,4 mia. kr., , hvilket også er en stigning i forhold til året før., ”Kommunernes Landsforening og regeringen kæder forskellen på 2020 og 2021 sammen med COVID-19-pandemien. Stigningen i kommunernes overordnede budgetter i forhold til året før hænger sammen med, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er aftalt, at de øgede udgifter til ledige ikke må medføre forringelser i velfærden,” siger Magnus Nørtoft med henvisning til , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, , som blev vedtaget i maj., Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Figuren er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til ledige og kommunernes budgetgaranti, Kommunernes udgifter til forsikrede ledige bliver kompenseret af staten via , budgetgarantien, . Budgetgarantien skal bl.a. kompensere kommunerne for konjunkturfølsomme udgifter. Budgetgarantien kompenserer imidlertid alle kommunerne samlet, hvorfor den enkelte kommune kan opleve, at deres nettoudgifter til ledige stiger mere, end de bliver kompenseret med., Før 2021 var nettoudgifterne til forsikrede ledige dækket af , beskæftigelsestilskuddet, ., Kilde: Finansministeriet, , Retsinformationen, Om budgetter og regnskaber, Danmarks Statistik offentliggør kommunernes budgetter, som de så ud, da de blev vedtaget i oktober året før budgetåret. Vi reviderer ikke vores opgørelse, hvis budgetterne bliver justeret i løbet af året, hvilket de ofte gør., Budgetterne kan derfor afvige relativt meget fra regnskaberne, som bliver offentliggjort i april året efter regnskabsåret. Fx hvis kommunerne får tildelt nye opgaver af regeringen, eller hvis der opstår en krise i samfundet. Det betyder, at vi først kender situationen i 2020 i april 2021, og at denne artikel ikke siger noget direkte om forskellene på ressourceforbruget i 2020 og 2021, men udelukkende beskæftiger sig med forventningerne til 2020 og 2021. I øvrigt på to forskellige tidspunkter., Kilde: Danmarks Statistik,  , 96 kommuner budgetterer med højere dagpenge-udgifter end året før, De stigende udgifter til dagpenge går igen i langt de fleste kommuner, om end stigningen varierer. Kun Jammerbugt og Vordingborg budgetterer med lavere udgifter til dagpenge i 2021 end året før., Målt i kroner per indbygger er stigningen fra 2020 til 2021 med , 1.991 , kroner/indbygger størst i , Ishøj, Kommune. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor udgifterne falder med 259 kroner/indbygger., I 53 kommuner stiger udgifterne med 250-750 kroner/indbygger. I , 13, kommune er stigningen over 1.000 kroner/indbygger, viser , denne tabel i Statistikbanken, ., ”Tallene fordelt på kommuner synliggør, at forventningen til muligheder for at have et arbejde er blevet mindre i stort set alle områder af Danmark i forhold til situationen, da budgetterne for 2020 blev vedtaget. Variationen mellem kommunerne kan skyldes situationen på det lokale arbejdsmarked, men også befolkningssammensætningen. Fx vil en stor andel ældre og børn alt andet lige give lavere udgifter til ledige pr. indbygger. Men det kan også være, at kommunerne vurderer forskelligt,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i nettodriftsudgifter til forsikrede ledige. Budget 2020-2021,  , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32,     , De samlede kommunale budgetter stiger med 4,7 pct., De samlede kommunale budgetter stiger i 2021 med 17,0 mia. kr. eller 4,7 procent i forhold til året før.  Budgettet i 2021 vokser dermed også, hvis man ser bort fra de stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige., Stigningen i 2021 er den største årsstigning siden 2012, hvor budgetterne steg med 7,6 procent (22,5 mia. kr.). Dengang skyldtes en del af stigningen, at kommunerne overtog en række opgaver på beskæftigelsesområdet., Knap halvdelen af stigningen i 2021 skyldes overførsler til personer (såsom førtidspensioner og kontant- og uddannelseshjælp), mens også udgifter til børn og unge og udgifter til ældre er steget. Dagpenge til forsikrede ledige er i den opgørelse ikke en del af overførsler til personer. Du kan læse mere om de kommunale og regionale budgetter for 2021 i , NYT fra Danmarks Statistik, ., ”Budgetterne er et bud på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen på, hvordan det kommer til at gå det kommende år, men der kan jo ske uforudsete ting eller lovændringer, som gør, at budgetterne ændres,” fortæller Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik. , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Kommunerne får løbende ændrede opgaver, hvilket kan påvirke udgifterne. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk1, Kontakt: Magnus Nørtoft, fuldmægtig, mnt@dst.dk, 39 37 34 66.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-11-kommunerne-forudser-store-udgifter-til-dagpenge-i-2021

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation