Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2721 - 2730 af 3985

    Benyttelseskode, v1:1992

    Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , tlf. 24 87 64 56 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

    Statistikdokumentation: Økonomien i danske spillefilm

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i danske spillefilm 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i danske spillefilm 2021, Økonomien i danske spillefilm 2020, Økonomien i danske spillefilm 2018, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse finansieringen af og omkostningerne forbundet med produktion af danske spillefilm, dvs. hvor pengene kommer fra, og hvad de er blevet brugt til. Fra og med 2023 er statistikken udbygget med en belysning af spillefilmenes indtægter. Statistikken kan anvendes til at beskrive de økonomiske rammebetingelser for danske spillefilm. Statistikken er udarbejdet første gang i 2021 og dækker perioden fra 2010 og frem., Indhold, Økonomien i danske spillefilm er en årlig opgørelse over rammebetingelserne for danske spille¬film efter finansieringstyper (offentlig støtte og privat finansiering), finansieringsland (Danmark eller udlandet), målgrupper (fx børn/unge/familier eller voksne), omkostningstyper (løn- og øvrige omkostninger) og indtægtstyper (biograf, video mv., TV) opgjort i såvel mio. kr. og antal film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles af Det Danske Filminstitut til brug for administration af filmstøtten. Det undersøges, om antallet af spillefilm i det modtagne data matcher antallet af spillefilm, der har fået støtte enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen. Herefter foretages forskellige sumtjek for de enkelte film. Ved uregelmæssigheder og/eller tvivlsspørgsmål tages der kontakt til Filminstituttet, og data tilrettes om nødvendigt. Data beriges herefter med oplysninger om målgruppe fra Danmarks Statistiks Filmregister. Til sidst aggregeres data til de endelige tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for branchefolk, forskere, analytikere og andre med en særlig eller generel interesse i de økonomiske aspekter i dansk filmproduktion. Den kan bruges til at understøtte analyser af udviklingen i dansk spillefilmsproduktion og/eller være udgangspunkt for politiske debatter og beslutninger. Den kan også give et indblik i rammebetingelser for danske spillefilm for andre interesserede., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Datagrundlaget er produktionsregnskaber for danske spillefilm, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen, men udelader spillefilm, der har modtaget anden eller ingen støtte. Statistikken er derfor ikke fuldt dækkende og undervurderer finansieringen af, omkostningerne forbundet med samt antallet af danske spillefilm. Datagrundlaget omfatter i gennemsnit 82 pct. af danske spillefilm og 94 pct. af det samlede salg af biografbilletter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to år efter referenceperiodens afslutning. Tabellen over indtægter til danske spillefilm offentliggøres fire år efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserien er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken er delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks biografstatistik og kan sammenholdes med Kulturvaneundersøgelsens resultater angående film og serier. Internationalt kan statistikken sammenholdes med UNESCOs spillefilmsstatistik. Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for økonomien i danske spillefilm under emnet , Biografer og film, . Se mere på emnesiden , Biografer og film, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-danske-spillefilm

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Arealregnskab

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arealregnskab 2024 , Tidligere versioner, Arealregnskab 2021, Arealregnskab 2018, Arealregnskab 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, arealdække_nøglefil (pdf), Statistikken belyser Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse. Arealdækket opgør, hvor meget af Danmark som er dækket af veje, bygninger, afgrøder, skov, naturtyper, søer mv. Arealanvendelsen opgør, hvor meget areal der bruges til forskellige formål, herunder boliger, industri, handel, rekreative formål mv. Arealregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab., Indhold, Arealregnskabet indeholder overordnet tre opgørelser. Danmarks areal i km² fordelt på kommuner og regioner, areal efter arealdække og arealanvendelse efter branche. Arealdække og arealanvendelse opgøres i km², m² pr. indbygger og i procent af det samlede areal, fordelt geografisk efter landsdele og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arealdække er opgjort ved at samle forskellige kortkilder, som er integreret til ét kort. Den største del af dette arbejde er lavet med teknisk bistand fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Det konsoliderede og kvalitetssikrede kort over arealdækket er herefter koblet til det matrikulerede areal, og der er dannet tabeller ved at aggregere arealet (kortets celler à 10×10 meter) for arealdækketyper. Arealanvendelsen er opgjort på basis af matrikelkortet, som er koblet til en række registre over boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arealregnskabet er egnet til at belyse, hvordan Danmarks arealer bruges, og hvordan det ændrer sig over tid - fx analyser af hvordan behov for fx mere land til byudvikling og til beskyttet natur må ske på bekostning af andre arealanvendelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er ikke vurderet kvantitativt. Opgørelsen af arealdækket er stikprøvevis tjekket mod luftfotos for at vurdere præcisionen og pålideligheden, hvilket har bekræftet, at fx ændringer i arealdækket fra et år til et andet har kunnet genfindes som reelle. For arealanvendelsen er pålideligheden mindre, da det ikke på samme måde har været muligt at krydstjekke, og metoden er ny. Opgørelsen af arealanvendelsen bør betragtes som en foreløbig opgørelse (pilotstudie), som forventeligt vil blive revideret ved senere opgørelser med forbedrede metoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tal for Danmarks areal offentliggøres i slutningen af februar i referenceåret. Arealdække og arealanvendelse har derimod ikke en fast udgivelsesrytme, men er hidtil udkommet med flere års mellemrum. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arealdækket er klassificeret efter internationale retningslinjer, og kan derfor sammenlignes med andre landes opgørelser efter de samme retningslinjer (SEEA). Opgørelsen er fuldt sammenligneligt mellem 2011, 2018, 2021 og 2024. Sammenligneligheden med ældre opgørelser er til gengæld begrænset, da der er sket væsentlige ændringer i kildegrundlag og opgørelsesmetoder. Arealanvendelsen er foreløbig kun opgjort for et år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik om Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse offentliggøres i Statistikbanken under , Arealopgørelser, og , Regnskaber for naturressourcer, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Arealdække, og , Arealanvendelse, . Arealregnskabet offentliggøres derudover som led i tværgående formidling af , Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arealregnskab

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2024 , Tidligere versioner, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2023, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2022, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2021, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2020, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2019, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2018, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2017, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2016, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2015, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2014, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Indhold, RAS er en årlig individbaseret opgørelse, der viser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning fordeles på tre socioøkonomiske hovedgrupper: beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken indeholder oplysninger om bl.a. demografi og uddannelse samt branche, sektor og arbejdsstedskommune for beskæftigede. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, og detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN), som er et forløbsregister. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november i AMR. På baggrund af AMR_UN er det også muligt at foretage statusopgørelser på vilkårlige dage i året. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, og anvendes i stort omfang af både eksterne og interne brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, RAS er en registerbaseret opgørelse, der anvender mange datakilder til at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at RAS ikke har den samme usikkerhed som statistikker baseret på stikprøver. RAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, hvilket gør det muligt at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet bedre end de enkelte statistikker kan., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), og , Beskæftigede (RAS), . , Se mere på emnesiden , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), and , Beskæftigede (RAS), ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik--ras-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2024 , Tidligere versioner, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2019, Kvartalsopdelt Arbejdsstyrkestatistik 2018, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Indhold, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er en årlig individbaseret gennemsnitsberegning, som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. kvartal og pr. år. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som er et forløbsregister, der indeholder oplysning om befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på samtlige dage i året. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet opdelt på kvartaler og år. Såfremt en person er beskæftiget i 91 dage i et kvartal med 91 dage tæller personen som 1 beskæftiget. Såfremt en person er beskæftiget i 30 dage, er ledig i 15 dage og er under uddannelse i 46 dage tæller personen som 30/91 beskæftiget, 15/91 arbejdsløs og 46/91 under uddannelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Statistikken er således relevant for eksterne og interne brugere som grundlag for belysning af befolkningen primære tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt over året. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, KAS er en registerbaseret gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS benytter arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. Det betyder dels, at der ikke er samme usikkerhed ved KAS som ved statistikker baseret på stikprøver. KAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, og KAS kan dermed belyse befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med data for beskæftigede 1.-4. kvartal 2008-2016. Med undtagelsen af ændring i fagklassifikationen i 2010 er statistikken for beskæftigede sammenlignelig i hele perioden 2008-2016. Fra 2017 indeholder statistikken udover beskæftigede også resten af befolkningen med oplysning om deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, og det er derfor vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kvartalsopdelt beskæftigede, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsopdelt-arbejdsstyrkestatistik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2021 , Tidligere versioner, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2019, Arbejdsmarkedsregnskab 2016, Arbejdsmarkedsregnskab 2015, Arbejdsmarkedsregnskab 2013, Arbejdsmarkedsregnskab 2014, Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode., Indhold, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. , Befolkningen fordeles efter socioøkonomisk status dvs. beskæftigede, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge, personer under uddannelse , pensionister samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget til arbejdsmarkedsregnskabet kommer fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. Disse integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik har gennem flere år arbejdet på at udvikle arbejdsmarkedsregnskabet, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativ høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 15 måneder efter referencetidspunktet. Tallene for 2016 blev offentliggjort 15 måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdsmarkedsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab--amr-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024 , Tidligere versioner, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2022, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Økonomien i Jordbrugets produktionsgrene 2018, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv i Statistikbanken findes en tidsserie for 2008-2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af produktionsgrenenes økonomi i jordbruget. Den viser resultater for afgrøder og husdyr på heltidsbedrifter og bygger på regnskabsdata fordelt på 36 produktionsgrene. Statistikken omfatter bl.a. produktionsværdi, omkostninger, arbejdstid og nøgletal. Tallene offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til opgørelsen er regnskabsoplysninger for en stikprøve af landbrugsbedrifter fra regnskabskontorer organiseret i SEGES. Oplysningerne hentes fra regnskabssystemet Ø90, og suppleret med nødvendige ekstra oplysninger (fx arbejdstimer). Derudover hentes regnskabsoplysninger for et mindre antal bedrifter, der ikke får lavet regnskab i Ø90., Regnskaberne bearbejdes til statistik for produktionsgrene, hvor de enkelte produktionsgrene yderligere testes for outliers. Ekstreme tilfælde udelukkes enten på regnskabs- eller på produktionsgrenniveau., De bedrifter, der indgår i stikprøven, vægtes op til populationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af bl.a. myndigheder og forskere, hvor det er relevant for at opgøre de faktiske produktionsomkostninger for forskellige produktionsgrene i jordbruget, fx i økonomiske modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ved udvælgelsen af jordbrugsbedrifter til stikprøven er det tilstræbt, at det størst mulige antal bedrifter indgår i statistikken flere år i træk. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med foreløbige tal. Endelige tal kommer ca. tre år efter regnskabsårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken fra 2021 og frem er sammenlignelig. Der er ikke i EU-regi systematisk indsamlet lignende statistik fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Produktionsgrene – regnskaber, i tabellerne PGKONV1. PGKONV2, PGOEKO1 og PGOEKO2. , Se mere på emnesiden , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation