Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2701 - 2710 af 3985

      Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2026 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2025, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at vise, hvor stor en procent af den skattepligtige indkomst borgerne betaler i kommuneskat i hver kommune. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Der offentliggøres også kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen viser de kommunale udskrivningsprocenter, kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. Tallene opgøres årligt på kommuneniveau, og der beregnes vægtede gennemsnit for regioner og hele landet. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Kommunale udskrivningsprocenter under emnet , Skatter og afgifter, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i den offentlige sektor

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Mille Wilhjelm Poulsen , 40 18 78 40 , MWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2023, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2022, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2021, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2020, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2019, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2018, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2017, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2016, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2015, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2014, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2013, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2012, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til forskning og udvikling (FoU) i den offentlige sektor, opgjort i mio. kr. og i antal årsværk og personale. Disse fordeles på hovedsektorer, udgiftstyper, videnskabelige hovedområder og forskningsart., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles årligt blandt ca. 650 offentlige og private ikke profitorienterede enheder, der er tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. De indberettede data underlægges en meget omfattende validering fokuseret på en række højprioritetsvariable, herunder især udgifterne til forskning og udvikling og FoU-årsværk. Validering foretages på såvel makro- som mikroniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er generel politisk målsætning om at øge den andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Der er derfor bred interesse for statistik om forskning og udvikling. Væsentligste brugere er ministerier, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier, forskere og private virksomheder. Hertil kommer EU-Kommissionen (det statistiske kontor Eurostat) og OECD. Undersøgelsens data stilles til rådighed for forskere via forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den er baseret på en totaltælling, af de forventede forskningsaktive institutioner, blandt ca. 650 offentlige institutioner med en svarprocent tæt på 100 procent., Det store datamateriale underlægges en omfattende fejlsøgning og bortset fra et enkelt spørgsmål er omfanget af imputering for manglende værdier relativt beskedent. Imputeringen kan fx være indsættelse af beregnede værdier fra andre institutioners indberetninger i stedet for manglende oplysninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens foreløbige tal offentliggøres senest et år efter reference årets udløb. Endelige tal offentliggøres et år efter de foreløbige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser. Der leveres tal til Eurostat efter gældende frister, som de er præciseret i gældende retsakt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes sammenlignelige tal fra 1997-2006, hvor Center for Forskningsanalyse udarbejdede statistikken, og fra 2007 og frem. I 2007-statistikken er der i forhold til de tidligere opgørelser foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper, og der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berørte et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet i den nye undersøgelse i begrænset omfang kan sammenlignes med tidligere undersøgelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for forskning og udvikling i den offentlige sektor under emnet , Forskning og udvikling, i tabellerne FOUOFF. Derudover indgår statistikken i den årlige publikation , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-den-offentlige-sektor

      Statistikdokumentation

      Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år

      Siden 2012 er antallet af besøg på sygehuse og skadestue med relation til alkohol faldet, så både antallet af personer og besøg i 2018 var det laveste i ti år. Mænd og personer på mindst 50 år er overrepræsenteret i statistikken., 13. december 2019 kl. 11:37 , Af , Magnus Nørtoft, En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker alle somatiske kontakter med sundhedsvæsenet, viser, at der i 2018 var 12.999 personer på sygehuset eller skadestuen med en diagnose for alkoholproblemer. Det er det laveste antal siden 2009, hvor opgørelsen går tilbage til. Også antallet af kontakter er med 28.453 det laveste i perioden. . Besøg på psykiatriske afdelinger er ikke med i denne opgørelse., Antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer på sygehus og skadestue er faldet næsten hver år siden 2008, mens antallet af kontakter er faldet siden 2012., ”Vi ved ikke, hvad årsagen er, men man kan postulere en sammenhæng med, at salget af alkohol har været faldende i en lang periode,” siger Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Statistik med henvisning til , statistikken for salg af alkohol og tobak, ., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Især mænd og ældre har alkoholrelaterede kontakter, Over to tredjedele (68 pct.) af personerne med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg er mænd. , Fordelt på alder er de ældre aldersgrupper overrepræsenteret i statistikken. Over en tredjedel (38 pct.) af dem med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg var i 2018 mindst 60 år. Til sammenligning udgjorde denne del af befolkningen 25 pct. af danskerne i 2018., ”Generelt er ældre overrepræsenteret i statistikkerne over kontakter med sundhedsvæsenet. I forhold til alkoholrelaterede kontakter skyldes de mange ældre i statikken, at disse kan blive ramt af konsekvenserne af et højt alkoholforbrug gennem mange år,” siger Anne Vinkel Hansen., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst.,  , Unge voksne skiller sig ud i statistikken, De 15-24-årige er oftere end de andre aldersgrupper under 40 år indlagt med alkoholrelaterede problemer. 1.659 personer i denne aldersgruppe var i 2018 indlagt på sygehuset eller besøgte skadestue i relation til alkohol. Som andel af alle i aldersgruppen svarer det til 0,2 pct. af de 15-24-årige. , De unge skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved i overvejende grad at være i kontakt med sygehus og skadestue på grund af alkoholforgiftning - akut alkoholintoksikation., ”De unges kontakter er primært ting, der sker efter heftig druk fx i forbindelse med fester. Det er hos de ældre aldersgrupper, vi ser tilfældene af langvarigt alkoholmisbrug,” forklarer Anne Vinkel Hansen. , De unge adskiller sig også ved at have færre kontakter i gennemsnit per person. Blandt de unge er antallet af kontakter og personer med kontakt næsten de samme, mens fx 50-54-årige i gennemsnit har omkring 2,5 kontakter med relation til alkohol., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, 39 17 30 83, , aih@dst.dk, ., Generelle spørgsmål til sundhedsstatistikken kan med fordel stilles til Susanne Brondbjerg, fuldmægtig, 39 17 35 46, , snb@dst.dk, ., om tallene i artiklen, Artiklen bygger på en særkørsel på landspatientregisteret. Alkoholrelaterede kontakter dækker over somatiske kontakter i landspatientregisterets kategori: ”Diagnose for alkoholproblemer (ICD-10-koden F10)”. Kontakter er både sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og skadestuebesøg. Længerevarende ambulante forløb tæller som én kontakt. Dato for kontakten er indlæggelsesdatoen., Definitionerne i artiklen adskiller sig fra definitionerne i , Danmarks Statistiks sundhedsstatistik, . Denne artiklen er derfor ikke sammenlignelig med tabellerne i , Statistikbanken, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-13-alkoholrelaterede-kontakter-med-sygehuse-og-skadestuer-paa-det-laveste-niveau-i-ti-aar

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Svinebestanden

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2026 , Tidligere versioner, Svinebestanden 2025, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system-løsningerne AgroVision (tidligere ArgoSofts Winsvin) og Danish Crown Data. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.200 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt 0,5 pct. til 1,5 pct. EU-kravet er maksimalt 5 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under , Landbrug med dyr, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Domme

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Domme 2025 , Tidligere versioner, Domme 2024, Domme 2023, Domme 2022, Domme 2021, Domme 2020, Domme 2019, Domme 2018, Domme 2017, Domme 2016, Domme 2015, Domme 2014, Domme 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Afgjorte biforhold (docx), Voldtægtsforbrydelser_Domme (docx), Rape Secondary cases_Afgjorte biforhold (docx), Rape Convictions_Domme (docx), Statistikkens grundbegreber og kilder (pdf), Formålet med statistikken er at belyse udviklingen og antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove. Statistikken kan føres helt tilbage til 1832, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1980 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove samt straflængden af frihedsstraffe. Afgørelserne omfatter frihedsstraffe, bøder, tiltaleundladelse og -frafald og frifindelser. Statistikken opdeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, køn, alder samt geografisk efter kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale kriminalregister. Data modtages årligt via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og domme, der ikke er relevante, fraselekteres. På basis af de indberettede oplysninger beregnes længden af de ubetingede og betingede frihedsstraffe., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen af statistikken om domme vurderes som god. Data leveres fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager ét samlet udtræk om året., Statistikken omfatter de domme, der er registreret i det Centrale Kriminalregister på det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, ca. 1. februar efter det aktuelle kalenderår. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, men endnu ikke registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af domme må antages at være undervurderet., Statistikken offentliggøres kun som endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter årets udløb. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1979 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Domme, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2019 , Tidligere versioner, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2018, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2017, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2016, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2015, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. 2013, Formålet med Dagpenge ved sygdom og fødsel mv. er at belyse brugen af lov om sygedagpenge henholdsvis barselsloven. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2003 og frem. Fra år 2017 indeholder statistikken kun oplysninger om sygedagpenge, fordi Udbetaling Danmark har taget et nyt administrativt it-system for barselsdagpenge i brug. Barselsdagpenge vil fra år 2020 være en selvstændig statistik. , Indhold, Dagpenge ved sygdom og fødsel er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom eller fødsel. Fra år 2017 dog kun oplysninger for dagpenge udbetalt i forbindelse med sygdom. Opgørelserne fordeles efter lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge samt alder, køn og geografi. Endvidere indgår tal fra Dagpenge ved sygdom og fødsel i statistikken, Offentligt Forsørgede, hvor omfanget af fravær på grund af sygdom eller barsel sættes ind i en større sammenhæng. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens datagrundlag beror på et år til dato-udtræk fra de administrative registre Kommunernes fællesadministrative sygedagpengesystem og Udbetaling Danmarks Opus Barsel (Ophørt maj 2017). Ved modtagelsen foretages der en maskinel kontrol, hvorefter dubletter fjernes på sagsniveau og på individniveau. Ved optælling af antal dage for ikke afsluttede sager sættes beregningsslutdatoen for sygedagpengesager til årets sidste dag. For barselssager sættes beregningsslutdatoen til den dato, der sætter sagens længde lig med gennemsnittet af tilsvarende sager, der er indberettet med en slutdato., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens barselsdagpengedel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikkens sygedagpengedel anvendes sammen med barselsdagpengedelen mest som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, fødsel eller adoption, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Tilsvarende er forventningen, at alle sager med udbetaling på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller orlov på grund af adoption indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være pålidelig. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt i marts måned året efter referenceåret. Marts måned er valgt som kompromiset mellem på den en side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. På det tidspunkt, hvor offentliggørelse finder sted, vil de nyeste informationer være under tre måneder gamle., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er meget påvirket af dansk lovgivning. Lovgivningen for barselsdagpengene har dog været uændret siden medio 2002, hvorfor data på det område kan sammenligenes tilbage til 2003. For sygeorlov er der sket flere ændringer, der påvirker det enkelte års totaler., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. Statistikkens tabeller kan findes under emnerne , Sygedagpenge, og , Barselsdagpenge, . Derudover indgår statistikken Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagpenge-ved-sygdom-eller-foedsel-mv---afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Detailomsætningsindeks

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nina Thøgersen , 21 20 32 67 , NIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningsindeks 2026 , Tidligere versioner, Detailomsætningsindeks 2025, Detailomsætningsindeks 2024, Detailomsætningsindeks 2021, Detailomsætningsindeks 2020, Detailomsætningsindeks 2019, Detailomsætningsindeks 2018, Detailomsætningsindeks 2017, Detailomsætningsindeks 2016, Detailomsætningsindeks 2015, Detailomsætningsindeks 2014, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som en indikator for det private forbrug. Statistikken er udarbejdet siden 1940, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Detailomsætningsindekset måler udviklingen i den danske detailhandels salg af varer til private forbrugere. Statistikken offentliggøres månedligt som værdi- og mængdeindeks fordelt på brancher og branchegrupper. Værdiindekset viser udviklingen i omsætningen i løbende priser, mens mængdeindekset viser udviklingen i den solgte varemængde, korrigeret for prisudviklingen. Statistikken anvendes bl.a. som indikator for udviklingen i det private forbrug., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt detailhandelsvirksomheder. Stikprøven er på ca. 2.200 virksomheder, og der er indberetninger fra cirka 1.800 virksomheder ved første offentliggørelse. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres årlige omsætning, baseret på momsindberetninger til SKAT. , De indberettede data kvalitetssikres og stikprøven opregnes via vægtning til den fulde population. I opregningen korrigeres for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret., Der offentliggøres ikke absolutte omsætningstal for detailomsætningen, kun indeks. Indeks beregnes ved at forholde den enkelte måneds omsætning til den gennemsnitlige månedsomsætning i basisåret (p.t. 2021)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede detailomsætningstal blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes til udarbejdelse af de kvartalsvise nationalregnskabstal og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Brugerne anser detailomsætningsindekset som en vigtig konjunkturindikator. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Detailomsætningsindekset er baseret på en stikprøve blandt ca. 2.200 virksomheder. Usikkerheden på det samlede detailomsætningsindeks vurderes til under 1 pct., og usikkerheden på de månedlige ændringer er generelt meget lille (omkring 0,2 procentpoint). Usikkerheden er større på mere detaljerede brancheopdelinger. De største virksomheder indgår altid i stikprøven, hvilket bidrager til en høj præcision i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Der offentliggøres tal på overordnede branchegrupper allerede 22-28 dage efter månedens afslutning, hvilket er ganske hurtigt for en spørgeskemabaseret undersøgelse. En måned senere kommer tal på det mest detaljerede brancheniveau. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indeks for detailomsætningen kan føres helt tilbage til 1940, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. Tidsserien blev i februar 2026 genberegnet tilbage til januar 2015 på grund af overgang til den nye branchenomenklatur DB25. Detailomsætningsindekset er omfattet af EU-forordninger og er således internationalt sammenlignelig, idet statistikken produceres efter fælles europæiske retningslinjer og principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Detailomsætningsindeks, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningsindeks

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Akvakultur, struktur og produktion

      Kvalitetsdeklaration for Akvakultur i Statistikbanken 2021.pdf

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/akvakultur--struktur-og-produktion

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Overgangsregistret

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner, Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation