Søgeresultat

Statistikdokumentation: Kommunale udgifter til sociale indsatser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jane Christensen , 20 58 42 40 , JNC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udgifter til sociale indsatser 2025 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Kommunale udgifter til sociale indsatser (også kaldet Individhenførbare udgifter) er at belyse omfanget af udgifter, der kan henføres til den enkelte borger, som modtager en indsats efter udvalgte paragraffer i lov om social service. Indsatserne bevilliges af landets 98 kommuner til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne.. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Statistikken udarbejdes årligt, og udgives første gang i 2026 med kommunernes regnskabsdata fra 2025. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af individhenførbare udgifter, hvor kommunens afholdte udgifter og indtægter for indsatser givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i lov om social service, kan henføres direkte til det enkelte individ. Statistikken indeholder oplysninger om udgifter og antal modtagere. Data vises fordelt på kommuneniveau og type af indsats samt funktionsgruppering. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via kommunernes økonomisystemer eller via webindberetning (IDEP). Kommunerne validerer og godkender data årligt. Først godkendes de indberettede data og dernæst godkendes det endeligt, når det er sammenholdt med regnskabsdata. Data samles i to registre, som omfatter alle de afholdte udgifter givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier, styrelser og kommunerne selv), som grundlag for analyser og viden om kommunale individhenførbare udgifter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at datagrundlaget for statistikken samlet set medfører en underestimering af de kommunale individhenførbare udgifter. Denne underestimering skal ses i lyset af, at 2025 er første indberetningsår, og at datagrundlaget fortsat er under opbygning i kommunerne. Usikkerheden knytter sig særligt til variationer i kommunernes opgørelsesmetoder og konteringspraksis samt til risikoen for manglende eller ufuldstændige indberetninger. Data valideres med fokus på ekstreme værdier, manglende oplysninger og sammenhæng med kommunale regnskabsdata. Forud for offentliggørelen gennemgår og godkender kommunerne de indberettede data, herunder rette op på eventuelle fejl og mangler. , Det forventes, at statistikkens præcision og datakvalitet vil forbedres i takt med, at kommunernes praksis for registrering af individhenførbare udgifter samt tilhørende start- og slutdatoer i økonomisystemerne modnes. Kommunernes mulighed for at gennemgå og sammenligne de indberettede data forventes ligeledes at bidrage til en styrkelse af datakvaliteten., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2026, med regnskabsdata fra 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Social støtte. Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om individhenførbare udgifter hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udgifter-til-sociale-indsatser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Alon Teodor Clausen , 20 56 34 68 , ATC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-amters-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2026 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2025, Ejendomssalg 2024, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation

Politikredse i Danmark

Ukendt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/politikredse?id=fd5761ea-8f51-4fb9-9829-306feaabd52f

Statistikdokumentation: Miljømultiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Miljømultiplikatortabeller 2024 , Tidligere versioner, Miljømultiplikatortabeller 2023, Miljømultiplikatortabeller 2022, Miljømultiplikatortabeller 2021, Miljømultiplikatortabeller 2020, Miljømultiplikatortabeller 2019, Miljømultiplikatortabeller 2018, Miljømultiplikatortabeller 2017, Miljømultiplikatorer er beregninger ment som en service for brugere, der interesserer sig for sammenhængen mellem økonomi og miljø. Multiplikatorerne knytter økonomiske statistikker sammen med miljøstatistikker på et detaljeret niveau og giver et billede af hvilke effekter ændringer i den økonomiske efterspørgsl kan have på udvalgte miljøvariabler. Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale miljømæssige effekt i alle brancher i økonomien af specifikke ændringer i den endelige efterspørgsel. De totale effekter kan måles i fx affaldsmængder, vandforbrug, CO2 emissioner eller andet. , Indhold, Multiplikatortabellerne er organiseret således, at de for det første indeholder en reproduktion af visse miljødata, som også findes i det grønne nationalregnskab, og dernæst en opgørelse af direkte effekter ved at se på det relative forhold mellem disse miljødata og udvalgte nationalregnskabsdata (typisk produktionsværdi). Endelig indeholder en tabel nogle beregninger med en input-output model af både de direkte effekter (én branche) og indirekte effekter (alle påvirkede brancher) af forskellige typer af efterspørgsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Denne statistik bygger på to allerede offentliggjorte kilder, nemlig det grønne nationalregnskab og input-output tabeller. Der indsamledes således ikke data specifikt til denne statistik. Visse dele af de to kilder gengives i tabellerne, men det primære bidrag ligger i beregninger med en input-output model, som indeholder såvel fysiske miljødata som økonomiske nationalregnskabs data i form af input-output tabeller. Denne hybrid model bruges i forskellige opstillinger til at beregne indirekte (multiplikator) effekter. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er i princippet alle, som interesserer sig for, i hvilket omfang forskellige typer af efterspørgsel (forbrug, investeringer, eksport), har effekt på miljøet (CO2 emissioner, vandforbrug eller affaldsmængder) og i hvilke brancher den direkte effekt kommer og hvilke afledte effekter der er i andre brancher. Tabellerne sammenkæder således miljømæssige med aspekter af den økonomiske udvikling og bør derfor have interesse for brugere som arbejder med integreret planlægning af den økonomiske og miljømæssige udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne er indtil videre offentliggjort punktligt i forhold til det forudannoncerede udgivelsestidspunkt. Tabellerne, som bygger på energiregnskabet, offentliggøres første gang ca. 6 måneder efter referenceårets udløb, mens emissionsmultiplikatorerne offentliggøres i første version ca. 10 måneder efter referenceårets udløb. Endelige tal udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endetligt, ca. 36 måneder efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid. De to kildestatistikker er begge sammenhængende over tid. Multiplikatorer er beregnet i faste priser, hvilket er nødvendigt for at få et korrekt indtryk af udviklingen i en økonomisk tidsserie. , Der er ikke tale om lovpligtig statistik, men i det omfang andre lande har produceret en tilsvarende statistik bør resultaterne være fuldt sammenlignelige, da der er tale om internationalt kendte kildedata og beregningsmetoder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Grønt nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoemultiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Input-output og tilgang-anvendelse 2023 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse 2022, Input-output tabeller 2020, Input-output tabeller 2019, Input-output tabeller 2018, Input-output tabeller 2017, Input-output tabeller 2016, Input-output tabeller 2015, Input-output tabeller 2011, Tilgangs- og anvendelsestabeller er grundstenen i det danske nationalregnskab. Her organiseres data for kredsløbet af varer og tjenester, mellem Danmark og udlandet, virksomheder og endeligt forbrug på en måde, som muliggør en fuld balancering. En række nationalregnskabsvariabler, herunder BNP, offentliggøres herfra. Tabellerne bruges til opstilling af input-output tabeller, som detaljerer sammenhængene mellem produktion, import og anvendelser i økonomien. Omskrivning til en input-output model, muliggør beregninger af multiplikatoreffekter, som er indirekte sammenhænge i økonomien., Indhold, Tilgangs‑, anvendelses‑ og input‑outputtabeller beskriver, hvordan varer og tjenester produceres, importeres og bruges i økonomien. De balancerer produktion, import og anvendelse og danner grundlag for BNP‑beregninger. Tabellerne dækker ca. 2.350 produkter og 117 brancher og opdeler forbrug, investeringer og eksport detaljeret. Input‑outputtabeller bruges til analyser af direkte og indirekte effekter i økonomien og indgår i modeller og miljø‑økonomiske beregninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tilgangs- og anvendelsestabellerne opstilles på grundlag af en lang række kilder som er blevet indsamlet i andre dele af Danmarks Statistik, herunder regnskabsstatistik, varestatistik og udenrigshandelsstatistik. Når kildedata sættes ind i rammen gennemføres en omfattende validering, fejlretning og tilpasning til nationalregnskabets definitioner. Data afstemmes til fuld konsistens med både automatiske og manuelle metoder. Input-output tabeller opstilles på baggrund af tilgangs- og anvendelsestabellerne ud fra internationale retningslinjer. Ved modtagelse tjekker Eurostat data grundigt igen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tilgangs‑ og anvendelsestabeller bruges primært i Danmarks Statistik til beregning af BNP og andre centrale nøgletal og som grundlag for input‑output‑tabeller. Få eksterne brugere får adgang via Forskningsservice, men detaljerede tabeller offentliggøres ikke af hensyn til fortrolighed. Input‑output‑tabellerne anvendes bredt til analyser af økonomiens strukturer, politiske tiltag og miljø‑økonomiske effekter og indgår i modeller som ADAM, MAKRO og Grøn Reform. Tabellerne er i overensstemmelse med ESA2010., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tilgangs‑, anvendelses‑ og input‑output‑tabeller bygger på omfattende primære data, der fejlsøges og afstemmes for at sikre høj præcision og konsistens, især i BNP‑opgørelsen. Foreløbige tabeller er mindre sikre pga. ufuldstændige kilder. Den nødvendige, centrale modelantagelse ved opstilling af input-output tabeller, kan give visse mindre over‑ og undervurderinger. Kvaliteten sikres gennem løbende kontrol, revisioner og overholdelse af internationale standarder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Input-output tabellerne udkommer punktligt en gang om året samtidig med det endelige nationalregnskab. Offentliggørelsestidspunktet ligger 2,5 år efter udløbet af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De danske tilgangs- og anvendelsestabeller er internationalt meget sammenlignelige, især inden for EU, hvor alle følger ENS2010. Uden for EU giver SNA‑standarderne også høj grad af ensartethed. Input-output tabeller varierer dog mere, da lande vælger forskellige modeller. Over tid er sammenligneligheden høj, men ældre tabeller rummer større usikkerhed fordi de har været udsat for gentagne revisioner. Input-output tabellerne hænger tæt sammen med nationalregnskabet og det Grønne Nationalregnskab, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nationalregnskabsdata og input-output data formidles via , Statistikbanken, og , input-output emnesiden, hvor input-output data og forskellige satellitregnskaber kan downloades i forskellige filformater. Data som transmitteres til Eurostat finder , her, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--input-output-og-tilgang-anvendelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kontanthjælpsydelser

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kontanthjælpsydelser 2026 , Tidligere versioner, Kontanthjælpsydelser 2025, Kontanthjælpsydelser 2024, Kontanthjælpsydelser 2023, Kontanthjælpsydelser 2021, Kontanthjælpsydelser 2020, Kontanthjælpsydelser 2019, Kontanthjælpsydelser 2018, Kontanthjælpsydelser 2017, Kontanthjælpsydelser 2016, Kontanthjælpsydelser 2015, Kontanthjælpsydelser 2014, Statistikken belyser udviklingen i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb indenfor kontanthjælpsområdet. Statistikken anvendes bl.a. til offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning og offentlig debat. Statistikken er udarbejdet siden 1983, og er i sin nuværende form på det helt overordnede niveau sammenlignelig fra 2007 og frem. Fra og med offentliggørelsen af statistikken for tredje kvartal 2025 er tabellerne som konsekvens af kontanthjælpsreformen blevet omlagt, og de nye tabeller er ført tilbage til januar 2016., Indhold, Statistikken over kontanthjælpsydelser offentliggøres kvartalsvist med månedlige opgørelser. Fra tredje kvartal 2025 omfatter statistikken: Kontanthjælp på højeste sats, Kontanthjælp på grundsats (tidligere uddannelseshjælp), Kontanthjælp på mindstesats (tidligere SHO-ydelse) samt Øvrige kontanthjælpsydelser, der omfatter: Løntilskud, Forrevalidering og Revalideringsydelse. Statistikken opgøres i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb i 1.000 kr. for personer, der er fyldt 16 år. Statistikken opdeles på alder, køn, kommune, landsdel og visitationskategori. Derudover offentliggøres der en særskilt årlig opgørelse med yderligere fordelinger efter familietype, herkomst og national oprindelse samt opgørelser over 'Hjælp i særlige tilfælde'., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages månedligt fra Kommunernes Ydelsessystem (KY) for alle kommuner. Ved modtagelsen kontrolleres niveau og udvikling for hver ydelsestype mod de foregående måneder, og efterregistreringer indarbejdes. Personer indgår i statistikken efter faste kriterier for modtagelse af ydelser, og totalerne renses for dubletter. Data grupperes efter alder, køn, kommune, visitation og ydelsestype, og relevante serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx til validering af Bruttoledigheds-statistikken og som direkte input til statistikken over Offentligt Forsørgede. Desuden benyttes disse grunddata også til analyser og serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på registreringer fra Kommunernes Ydelsessystem KY i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. Kommunerne har et økonomisk incitament til at foretage korrekte registreringer, hvorfor det vurderes, at præcisionen generelt set er på et højt niveau. Når den kvartalsvise statistik er offentliggjort i Statistikbanken, revideres den efter tre måneder, hvorefter tallene er endelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens månedstal offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter sidste dag i kvartalet. Statistikkens årlige tal offentliggøres 5-6 måneder efter sidste dag i opgørelsesåret. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikkens sammenlignelighed over tid er påvirket af databrud i 1994 og 2007, samt af løbende ændringer i lovgivningen. Det er vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt, da ingen andre lande har helt tilsvarende ydelsestyper og regler på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den kvartalsvise statistik udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Kontanthjælp, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kontanthjaelpsydelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2026 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2025, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at vise, hvor stor en procent af den skattepligtige indkomst borgerne betaler i kommuneskat i hver kommune. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Der offentliggøres også kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen viser de kommunale udskrivningsprocenter, kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. Tallene opgøres årligt på kommuneniveau, og der beregnes vægtede gennemsnit for regioner og hele landet. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Kommunale udskrivningsprocenter under emnet , Skatter og afgifter, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation