Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2671 - 2680 af 3997

    Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

    Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

    Bag tallene

    Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

    Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”,  Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020,  , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

    Bag tallene

    Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

    Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

    Bag tallene

    Fakta om minkbranchen i Danmark

    Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

    Bag tallene

    Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

    Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

    Bag tallene

    Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

    Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

    Bag tallene

    En femtedel af landets boliger har brændeovn

    19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte eller udskifte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

    Bag tallene

    Ferietid er indbrudstid

    Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

    Bag tallene

    Danskerne er vilde med at spare op

    I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

    Bag tallene

    Bliv klogere på 15-årige

    I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation