Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2601 - 2610 af 3985

    1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

    Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

    Bag tallene

    Velgørenhed: Flest kvinder støtter, men mænd giver mest

    I anledning af Danmarks Indsamling 2017 har Danmarks Statistik undersøgt, hvem der gav til velgørende organisationer i 2015 – og hvor meget de gav for. Indsamlingen, der sidste år indbragte 97 mio. kr. løber af stablen i morgen. Men danskerne støtter også velgørende formål resten af året., 3. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, ”Ser man på mænd og kvinder, så donerede en større andel af kvinderne, nemlig 14,7 pct., sammenlignet med blot 10 pct. af mændene i 2015. Derfor donerede kvinderne også samlet set flere penge, men zoomer vi ind på de personer, som så havde besluttet sig for at donere, så kan vi se, at de mandlige donorer i gennemsnit gav et større beløb end de kvindelige donorer – nemlig 2.427 kr. mod 2.034 kr.” Det fortæller specialkonsulent Jarl Quitzau fra "Privatøkonomi og Velfærd" i Danmarks Statistik., På lignende vis kan man gøre donationerne op fordelt på aldersgrupper for at se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem alder og velgørenhed., ”Det er der bestemt,” siger Jarl Quitzau. ”Jo ældre man bliver, desto større beløb donerer man samlet set.”, Opgørelsen viser blandt andet, at donorer under 20 år i gennemsnit gav 518 kr. til velgørende organisationer i 2015., ”Ser man så på de donorer, der er 80 år eller ældre, så er beløbet i gennemsnit 3.105 kr.,” siger Jarl Quitzau., Bornholmere giver flest penge, Ser man på landsdelene, er der også forskel på, hvor stor en del af befolkningen, der gav til velgørenhed i 2015. 17,4 pct. af københavnerne penge til velgørenhed, mens andelen i Nordjylland var 9,8 pct., Til gengæld gav de nordjyske donorer 2.240 kr. i gennemsnit, mens københavnske bidragydere gav 1.998 kr. Til sammenligning gav en gennemsnitsdonor fra Bornholm 3.520 kr., Alt i alt blev der indberettet 1,55 mia. kr. i donationer til velgørende foreninger m.m. Dette svarer til 272 kr. pr. indbygger i Danmark i 2015.,  , Opgørelsen vedrører 2015. Alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december 2015 indgår i opgørelsen., Det er kun donationer, der er indberettet til SKAT, som indgår i opgørelsen. Donationerne kan udelukkende indberettes af foreningerne og forudsætter, at bidragsyderen har oplyst sit CPR-nummer. De donerede beløb dækker over gaver til almenvelgørende godkendte foreninger (jf. LL §8A) og løbende ydelser til godkendte fonde og foreninger (jf. LL §12). Gaver, som engangsbeløb, kan maksimalt udgøre 15.000 kr. i 2015, mens der ikke er nogen øvre grænse for fradraget for løbende ydelser, hvor man fx binder sig til at give et månedligt beløb, så længe de ikke udgør mere end 15 procent af indkomstgrundlaget. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-03-velgoerenhed-flest-kvinder-stoetter-men-maend-giver-mest

    Bag tallene

    FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

    Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

    Bag tallene

    Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

    Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12,    , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6,  , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4,  35-44 år,  15,  22,  8,  45-54 år,  25,  28,  6,  55-64 år,  19,  18,  5,  65-74 år,  10,  8,  4,  75 år og derover,  3,  0,  0,  , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

    Bag tallene

    Oscar-statuette er ikke altid garanti for succes

    Danskerne går oftere i biografen for at se en Oscar-vindende film end en gennemsnitlig amerikansk film. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad en Oscar-vinder trækker danskerne i biografen eller ej. ’Titanic’ trak næsten halvanden million ind i danske biografer, mens ’The Hurt Locker’ knap tiltrak 9.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 25. februar 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Så er det tid igen. Hollywoods største og mest prestigefyldte prisuddeling, the Academy Awards – bedre kendt som Oscar-uddelingen – løber på søndag af stablen for 88. gang. I den forbindelse har Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene set nærmere på billetsalget for både vinderne af – og de nominerede til – kategorien ’bedste film’ siden 1976, samt de hidtil tre danske Oscar-vindere for ’bedste udenlandske film’. Når artiklen beskriver Oscar-vinderne og de Oscar-nominerede, er det altså kun vindere i kategorien ’bedste film’, der henvises til., Fakta om Oscar-uddelingen, The Academy Awards, også kendt som Oscar-uddelingen, er fællesbetegnelsen for en række priser, der tildeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences. AMPAS har omkring 6.000 medlemmer, der alle er en del af filmbranchen. Dette adskiller Oscaren fra andre ærespriser til film, fx Golden Globe eller den danske pendant Bodilprisen, som begge uddeles af filmkritikere. Oscaren er en pris uddelt , af, branchefolk , til, branchefolk. Den første Oscar-uddeling fandt sted i 1929. (Kilde: AMPAS & filmforsker Peter Schepelern), Stor forskel i popularitet , Tallene viser i hvert fald én ting: Oscar-vinderen formår stort set altid at trække flere danskere i biograferne end de fleste andre film. Alligevel er der stor forskel på, hvor mange billetter de forskellige film har solgt. Den absolut bedst sælgende Oscar-vinder er James Camerons ’Titanic’, der siden filmen havde premiere i Danmark i 1998 og frem til og med 2014, har solgt 1,4 millioner biografbilletter. Den mindst sælgende film er derimod ’The Hurt Locker’ fra 2009, instrueret af Kathryn Bigelow, der trods statuette og anmelderros kun fik knap 8.500 danskere i biografen., Ifølge Peter Schepelern, filmforsker og lektor emeritus fra Københavns Universitet, skyldes de store forskelle bl.a. noget så simpelt som helt generelle kulturforskelle., ”Som tallene viser, så klarer Oscar-vindere sig generelt godt i danske biografer. Årsagen til, at film som fx ’Chariots of Fire’ (på dansk ’Viljen til Sejr’, vandt i 1981 og solgte omkring 9.700 biletter, red.) og ’Driving Miss Daisy’ (vandt i 1989 og solgte omkring 36.000 biletter, red.) ikke sælger lige så godt som andre, kan være, at de simpelthen handler om temaer og emner, som danskerne ikke finder lige så nærværende eller interessante som amerikanerne gør,” fortæller Peter Schepelern, og uddyber:, ”Driving Miss Daisy er en blød, hjertevarmende feel-good film om en sort mand og en ældre hvid dame – en film der viser, at racismen i USA ikke er alt om sig gribende. Det er et emne, som mange amerikanere kan relatere til og leve sig ind i – men som ikke, i hvert fald dengang filmen havde premiere, resonerede så meget med det danske publikum. Historien om Titanic kender de fleste derimod, og vi kan derfor relatere meget mere til den.”, Rørende, romantiske og storslående , Netop det bløde er det, der oftest kendetegner Oscar-vinderne gennem tiden. Oscar-statuetten for bedste film bliver typisk givet til film, der er meget følelsesladede eller til storslåede historiske dramaer – de er sjældent nyskabende eller eksperimenterende. Sagt på en anden måde, så går Oscaren typisk til rørende, romantiske og storslåede film – derfor kaldes disse film ofte ’Oscar-bait’. Det kan også være med til at forklare, hvorfor nogle film ikke fænger danskerne lige så meget som amerikanerne., ”Selvom vi godt kan lide de mere følelsesladede film i Danmark, så er vi måske ikke lige så store fans af genren, som de er i USA. Vi kan godt lide en smule mere kant og drama i vores film,” siger Peter Schepelern., Han tilføjer dog, at man ikke skal tro, at danske biografgængere er meget anderledes end de amerikanske, bare fordi nogle Oscar-vindere sælger mindre end andre., ”Når en film som fx ’The Departed’ af Martin Scorsese fra 2006 sælger 142.000 billetter, er filmen jo en succes i danske biografer – også selvom den sælger relativt mindre end andre Oscar-vindere har gjort i Danmark. Hele verden elsker Titanic, og ja, selvfølgelig elsker vi også Titanic i Danmark. Så meget skiller vi os ikke ud fra verdenspublikummet.”, Tre danske vindere , Siden 1976 har tre danske film vundet den eftertragtede pris som årets bedste udenlandske film: Gabriel Axels ’Babettes Gæstebud’ i 1987, Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ i 1988 og Susanne Biers ’Hævnen’ i 2010. Det, der kendetegner de danske vindere, er netop, at de passer ind i Hollywoods Oscar-formel; de er enten meget følelsesladede eller historiske dramaer – også kaldet ’kulturarvsfilm’ efter det engelske ’heritage films’., Selvom det ikke lyder af meget at vinde tre Oscars for ’bedste udenlandske film’ inden for de sidste 40 år, så er det faktisk et godt tegn, påpeger Peter Schepelern., ”Vores størrelse og filmbranche taget i betragtning, så er det godt gået, at vi har vundet netop de tre Oscar-priser, vi har. Man skal desuden tænke på, at vi jo også har været nomineret til prisen flere gange i løbet af årene, hvor vi ganske vist ikke har vundet, men jo alligevel har været ’runner-up’.”, Hvorvidt det bliver til en dansk Oscar-statuette i år, hvor filmen ’Krigen’ af Tobias Lindholm er blevet nomineret til bedste udenlandske film, er Peter Schepelern dog usikker på., ”’Krigen’ er en fantastisk film, men den er oppe mod bl.a. den ungarske ’Sauls Søn’, der handler om livet i en koncentrationslejr – et gribende historisk drama. Så det bliver nok svært for ’Krigen’ at vinde. Men det er som sagt en fantastisk film – og det at blive nomineret er jo i sig selv en anerkendelse af filmens kvalitet. Vi må se, hvad det bliver til.”, Fakta om filmbranchen i Danmark , Siden 2000 er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med filmbranchen i Danmark (dvs. biografer, postproduktion og filmproduktion) næsten fordoblet, fra 801 til 1.536 i 2013. Ligeledes er omsætningen fordoblet fra 2,2 mia. til 4,8 mia. kr. Antallet af ansatte i filmbranchen er faldet fra 4.182 til 3.887, men det opvejes af en stigning i antal årsværk fra 1.802 til 2.312. Der er altså flere fuldtidsansatte i 2013 end i 2000. Filmbranchen er generelt kendetegnet ved en stor andel af deltidsansatte, hvilket forklarer den store forskel i antallet af ansatte og årsværk. Den gennemsnitlige eksport i perioden 2005-2014 var ca. 1,5 mia. kr. (Kilde: Diverse udtræk fra Statistikbankens , Generel Firmastatistik, og , Udenrigshandel med tjenester, )

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-02-25-Oscaruddeling

    Bag tallene

    Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

    For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

    Bag tallene

    Ni nøgletal om Danmark og USA

    Bruttonationalproduktet i USA er relativt højere end i Danmark. Det samme gælder indkomstuligheden og drabsraten. Omvendt er det offentlige forbrug og skattetrykket højere i Danmark end i USA., 27. april 2020 kl. 9:00 - Opdateret 12. oktober 2020 kl. 15:50 , Af , Magnus Nørtoft, og , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA. , Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten er en del lavere i USA end i Danmark, og der er 5 drab pr. 100.000 indbyggere i USA, mens tallet for Danmark er 1 pr. 100.000 indbyggere. , Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal,  ,  , Danmark, USA, Større BNP pr. indbygger i USA, BNP pr. indbygger (2019), 60 195 $, 65 143 $,  ,  ,  ,  , Offentligt forbrug større i DK*, Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018), 24,3 pct., 14,1 pct.,  ,  ,  ,  , Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK, Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018), 44,9 pct., 24,3 pct.,  ,  ,  ,  , Flere i beskæftigelse i DK, Beskæftigelsesfrekvens (2019), 75,0 pct., 71,4 pct.,  ,  ,  ,  , Større indkomstulighed i USA, Gini-koefficient (2016), 26, 39,  ,  ,  ,  , Længere levetid i DK, Forventet levetid (2018), 81,0 år, 79 år,  ,  ,  ,  , Samme fertilitet , Fødte pr. kvinde (2018), 1,7 børn, 1,7 børn,  ,  ,  ,  , 5 gange så mange drab i USA, Drab pr. 100.000 indbyggere (2018), 1 drab, 5 drab,  ,  ,  ,  , Højere stemmeprocent i DK, Stemmeprocent (2019 og 2016), 85 pct., 56 pct., Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA., Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel. , *Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug., Forklaring på kilder, •, BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , OECD’s opgørelse for 2019, ., •, Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene (2018) er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 182, . , •, Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2018, ., •, Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2020, . , •, Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2016, ., •, Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, . , •, Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa

    Bag tallene

    Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

    Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-04-15-Matematik

    Bag tallene

    70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

    Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

    Bag tallene

    Mere end hver fjerde baby kommer til kiropraktor i deres første leveår

    De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren mere end fordoblet. Især på Vest- og Sydsjælland samt på Fyn tager mange nybagte forældre deres babyer til kiropraktor. , 30. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske forældre tager i stigende grad deres spædbørn med til kiropraktor, og ud af alle 61.000 babyer født i 2017 var knap 16.000 en tur forbi kiropraktorens briks i deres første leveår med tilskud fra det offentlige. Dette svarer til 26 pct. af alle 0-årige født i 2017., Forældrene opsøger generelt kiropraktik til deres babyer i de første måneder af barnets liv. Kurven topper, når babyerne er mellem 6 og 12 uger gamle, hvor der er mere end 3.000 kontakter hos kiropraktoren., Kontakter med kiropraktor for 0-årige født i 2017 efter leveuge., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Anm: Leveuge er defineret ud fra fødselsdag og honoraruge i Sygesikringsregisteret, Mere end hver tredje baby var til kiropraktor i Vest- og Sydsjælland og på Fyn, Mest populært er kiropraktik til babyer i landsdelen Vest- og Sydsjælland, hvor 35 pct. af de 0-årige født i 2017 var en tur forbi kiropraktoren i deres første leveår., Herefter følger landsdelene Fyn og Nordjylland, hvor 34 og 31 pct. af de 0-årige var til kiropraktor inden de var fyldt et år. , I bunden af skalaen ligger Bornholm, hvor kun 7 pct. af øens spædbørn var til kiropraktor i det første leveår. Herefter følger landsdelene Københavns omegn og Byen København, hvor 20 og 21 pct. af de i 2017 fødte 0-årige modtog kiropraktik. , Andel 0-årige født i 2017 som modtog kiropraktiske ydelser i deres første leveår. Bopæls-landsdel., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Halvdelen af spædbørn i Brønderslev var til kiropraktor, På kommuneniveau, så topper Brønderslev og Næstved listen over, hvor relativt flest forældre tog deres baby med til kiropraktoren. , I Brønderslev var 199 af byens 350 spædbørn født i 2017 til kiropraktor deres første leveår, hvilket svarer til 57 pct. af alle 0-årige født i kommunen det år. Herefter følger Næstved, hvor 326 af de 733 0-årige i kommunen var til kiropraktor svarende til 44 pct. , Mindst populært var kiropraktik til spædbørn i kommunerne Samsø, Thisted og Bornholm, hvor det blot var mellem 4-7 pct. af kommunens 0-årige født i 2017, der var til kiropraktor. , Find din kommune på kortet og i tabellen nedefor. , Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Fordobling på 10 år, De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren, mere end fordoblet. I 2008 var knap 5.300 0-årige, som blev født det år, en tur forbi kiropraktorens briks inden for samme kalenderår, et antal der i 2018 var vokset til 13.000. , Det svarer til, at 21 pct. af alle 0-årige børn født i 2018, var til kiropraktor inden for samme kalenderår, mens det kun var 8 pct. i 2008.  , Bemærk at denne opgørelse ulig resten af artiklen kigger på antal 0-årige født i 2018, som er til kiropraktor inden for kalenderåret 2018, og altså ikke inden for hele barnets første leveår. Denne opgørelse er lavet, da den tillader sammenligning over tid. , Den gennemsnitlige baby fik i 2018 fire konsultationer hos kiropraktoren. Dette tal har ikke ændret sig siden 2008.  , ”Den enkelte baby modtager altså ikke i gennemsnit mere kiropraktik, der er blot flere forældre, som benytter sig af ydelsen til deres børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg. , Andel 0-årige modtagere af kiropraktiske ydelser inden for fødselsåret 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS2,   (kiropraktik 53) & , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, Tabel: Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår, Kommune, Andel, Brønderslev, 57, Næstved, 44, Slagelse, 44, Guldborgsund, 41, Ikast-Brande, 41, Assens, 41, Odder, 41, Nordfyns, 41, Langeland, 39, Sorø, 37, Ringsted, 37, Billund, 36, Herning, 35, Stevns, 35, Faxe, 35, Hjørring, 35, Mariagerfjord, 35, Odense, 34, Middelfart, 34, Faaborg-Midtfyn, 34, Frederikshavn, 34, Horsens, 34, Køge, 33, Fredericia, 33, Randers, 33, Kerteminde, 32, Aalborg, 32, Svendborg, 32, Lolland, 32, Hedensted, 31, Vejle, 31, Holstebro, 31, Nyborg, 31, Lemvig, 31, Jammerbugt, 31, Gribskov, 30, Norddjurs, 30, Favrskov, 30, Kalundborg, 30, Greve, 30, Vejen, 29, Solrød, 28, Ringkøbing-Skjern, 28, Struer, 27, Rebild, 27, Roskilde, 27, Skanderborg, 27, Rudersdal, 27, Frederikssund, 26, Aabenraa, 26, Frederiksberg, 25, Silkeborg, 25, Herlev, 25, Aarhus, 25, Gentofte, 24, Lejre, 24, Holbæk, 24, Egedal, 24, Vordingborg, 23, Kolding, 22, Ballerup, 22, Vallensbæk, 22, Halsnæs, 22, Hvidovre, 22, Varde, 22, Skive, 21, Hillerød, 21, Ishøj, 21, Glostrup, 21, Vesthimmerlands, 20, Gladsaxe, 20, København, 20, Esbjerg, 20, Tårnby, 20, Fredensborg, 19, Allerød, 19, Lyngby-Taarbæk, 19, Læsø, 18, Syddjurs, 18, Dragør, 18, Høje-Taastrup, 17, Hørsholm, 17, Rødovre, 17, Haderslev, 17, Sønderborg, 16, Furesø, 16, Helsingør, 16, Albertslund, 15, Ærø, 15, Tønder, 15, Viborg, 14, Brøndby, 14, Morsø, 12, Fanø, 11, Odsherred, 11, Bornholm, 7, Thisted, 7, Samsø, 4, Fakta om kiropraktik , En kiropraktor giver behandling for smerter og andre gener i led, muskler og ledbånd. Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra en læge., Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud., Den mest gængse tilskudsform registreres som kiropraktik 53. , Tilskudsformen kiropraktik 64 er ikke medtaget i denne opgørelse, da målgruppen for denne type ydelser kun er voksne., Også blandt de 1-årige er brug af kiropraktik steget. For 10 år siden var 2.800 1-årige til kiropraktor, svarende til hver 25. barn i den alder, et tal der i 2018 var steget til 7.600 svarende til hver ottende 1-årig. , Kilder: Sundhed.dk og Danmarks Statistik,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Susanne Brondbjerg på tlf.3917 3546 eller mail , snb@dst.dk,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-30-mere-end-hver-fjerde-baby

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation