Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2581 - 2590 af 3998

      Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner , International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Overgangsregistret

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner , Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2026 , Tidligere versioner , Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Generel firmastatistik

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Generel firmastatistik 2024 , Tidligere versioner , Generel firmastatistik 2023, Generel firmastatistik 2022, Generel firmastatistik 2021, Generel firmastatistik 2020, Generel firmastatistik 2018, Generel firmastatistik 2017, Generel firmastatistik 2016, Generel firmastatistik 2015, Generel firmastatistik 2014, Generel firmastatistik 2013, Generel firmastatistik 2012, Formålet med statistikken Generel Firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau., Statistikken, der første gang blev udarbejdet for 1999, afløste den hidtidige Firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999., Indhold, Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark. Den dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken indsamles årligt, og er baseret på interne statistikregistre i Danmarks Statistik, primært det Erhvervsstatiske Register og Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Kilderne sammensættes og aggregeres til offentliggørelsesniveauet. Der foregår minimal datavalidering og behandling, da statistikken er baseret på fejlsøgte data fra andre statistikker og statistikregistre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af det danske erhvervslivs udvikling og struktur., Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, Eurostat, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes pålideligheden af statistikken at være høj, da den centrale variabel om antallet af firmaer er baseret på de administrative registreringer. Den usikkerhed der måtte være er knyttet til statistikkens kilder, særligt regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor omsætningsvariablen er baseret på en stikprøve på cirka 8.000, samt momsregistreringer og skatteindberetninger fra en stor del af populationen på godt 200.000 enheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Fra referenceåret 2016 udkommer statistikken årligt med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 10 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Når statistikken afgrænses til private byerhverv, kan den sammenlignes med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover udgiver Eurostat hvert år en international udgave under navnet Business Statistics., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Nettoprisindeks

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nettoprisindeks 2026 , Tidligere versioner , Nettoprisindeks 2025, Nettoprisindeks 2024, Nettoprisindeks 2023, Nettoprisindeks 2022, Nettoprisindeks 2021, Nettoprisindeks 2020, Nettoprisindeks 2019, Nettoprisindeks 2018, Nettoprisindeks 2017, Nettoprisindeks 2016, Nettoprisindeks 2015, Nettoprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Klassifikationskoder og beskrivelser (pdf) (kun på engelsk), Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet. Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963., Indhold, Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nettoprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks. I nettoprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Nettoprisindekset sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nettoprisindekset vurderes at være en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt, da det har været svært at samle priser ind, og mange brancher er lukket ned., Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nettoprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). , HICP er baseret på de faktiske forbrugerpriser, mens nettoprisindekset er baseret på de samme priser, men fratrukket indirekte skatter og afgifter, herunder moms og tillagt evt. tilskud., Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale nettoprisindeks og HICP udover prisbegrebet dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i nettoprisindekset og ikke i HICP., Nettoprisindekset hænger sammen med forbrugerprisindekset. De to indeks dækker samme grupper varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Nettoprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nettoprisindeks

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner , Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Indkomststatistik (A-indkomst)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik (A-indkomst) 2025 , Tidligere versioner , Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, Indkomststatistik (A-indkomst) 2018, Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, Indkomststatistik (A-indkomst) 2013, Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990., Indhold, Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten udgøres primært af løn og overførsler og udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra (e-indkomstregisteret) fire måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk otte måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af personindkomststatistikken., Statistikken formidles én gang årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde., Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra SKATs e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede opdeles overførslerne efter type., For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik en til to gange om året. Derudover tales løbende med brugere, som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle personer, som modtager A-indkomst, er omfattet af statistikken., Indkomstoplysningerne i SKATs registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 4 til 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Person- og familieindkomster, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik--a-indkomst-

      Statistikdokumentation

      Beskæftigelse og arbejdsløshed

      Hvor mange danskere er i arbejde? Og arbejder man mere inden for det private end det offentlige? Her finder du statistik om Danmarks beskæftigede.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed

      Emneside

      Statistikdokumentation: Danske virksomheders outsourcing

      Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Danske virksomheder outsourcing, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-virksomheders-outsourcing

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Handel med musikrettigheder og -værker

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med musikrettigheder- og værker 2025 , Tidligere versioner , Handel med musikrettigheder og -værker 2024, Handel med musikrettigheder og -værker 2023, Handel med musikrettigheder og -værker 2022, Handel med musikrettigheder og -værker 2021, Handel med musikrettigheder og -værker 2020, Handel med musikrettigheder og -værker 2019, Handel med musikrettigheder og -værker 2018, Handel med musikrettigheder og -værker 2017, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af salget af indspillet musik og rettigheder, samt antallet af registrerede musikværker og autorer med registrerede musikværker. Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken. Salget er opdelt på distributionsform, nationalitet (Danmark/Udland), type af rettighedsejere, geografi og personlige rettighedsejeres køn og alder. Rettighedsejere der repræsenteres ved fx et forlag indgår ikke i den køns- og aldersopdelte del af statistikken. Antallet af musikværker er opdelt på antallet musikværker i alt og nye registrerede musikværker årligt. Antallet af autorer med nye registrerede musikværker er opdelt efter køn og alder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. Data leveres efter frivillig aftale. Danmarks Statistik validerer data ved at sammenligne med sidste års data. Der sker ikke yderligere bearbejdning end validering og aggregering i udarbejdelsen af statistikken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for de økonomiske vilkår i musikbranchen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke afdækket forhold i kildedata, der indikerer, at statistikken ikke giver et præcist og pålideligt billede af det samlede omfang af salg af musik og musikrettigheder. Enkelte forhold kan betyde at omfanget undervurderes, men der er også forhold, der trækker mod en overvurdering., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udkommet siden 2014, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med organisationernes egne statistikker. Der kan dog forekomme mindre forskelle, hvis organisationerne foretager efterposteringer i ind- og udbetalinger efter data er leveret til Danmarks Statistik., I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret for år 2000-2015. Dermed afviger Danmarks Statistiks opgørelse af antallet musikværker sammenlignet med Koda's for den pågældende periode. Korrektionen skyldes, at Koda i 2015 ændrede sin definition af, hvad et Koda-værk er (se mere under Statistik behandling). , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . under emnet Musik., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Musik, ., Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-musikrettigheder-og--vaerker

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation