Forside

Søgeresultat

Viser resultat 151 - 160 af 3806

DNMNOGL: Nøgletal for MFI-sektoren

nøgletal og sektor
2003M01-2026M02 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DNMNOGL

Statistikbanktabel

NYT: Flere boliger fuldført i andet kvartal

Byggevirksomheden 2. kvt. 2021

https://www.dst.dk/nyt/33327

Nyt

NYT: Overskud på de offentlige finanser i 2025

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen

25. marts 2026, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr. til 1.469,9 mia. kr. i 2025, mens indtægterne steg med 42,6 mia. kr. til 1.558,4 mia. kr. i 2025. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 46,7 mia. kr. i 2025, hvilket er på samme niveau som 2024. Stigningen i personskatterne og selskabsskatterne er en af forklaringerne på de øgede indtægter. Nogle af forklaringerne på de øgede udgifter er en stigning i forbrug i produktionen på forsvarsområdet og investeringer på forsvarsområdet samt en stigning i udgifterne til pensioner. I 2025 var der kapitaloverførsel til Ukraine på omkring 15 mia. kr., hvilket er på samme niveau som 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i forsvarets forbrug i produktion og investeringer, Forsvarets anskaffelser er steget kraftigt fra 2021 til 2025, hvilket er en del af forklaringen på stigningen i de samlede offentlige udgifter. Stigningen fra 2021 til 2025 i forbrug i produktion er på 16,1 mia. kr. Posten dækker over køb af lagervarer og materialeanskaffelser, som ikke er anlæg. For investeringerne er stigningen på 3,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at der herudover er forudbetalinger på forsvarets område på omkring 28 mia. kr. Forudbetalinger skal ikke udgiftsføres i statistikken for de offentlige finanser. Det sker først, når leverancen har fundet sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off25a, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 438,2 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 19,0 mia. kr. i forhold til 2024. Det skyldes bl.a. en stigning i udgifterne til pensioner på 12,2 mia. kr., som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen, 25. marts 2026 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52177

Nyt

KVAEG5: Kvægbestanden

område og art
2008K1-2025K4 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KVAEG5

Statistikbanktabel

NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

Elektronik i hjemmet 2023

https://www.dst.dk/nyt/45877

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt

NYT: Udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse i 2024

Udgifter til uddannelse 2024

27. november 2025, I 2024 var der udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2023 på 175 mia. kr., svarende til en stigning på 4 pct. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2024 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2024 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i Lønudgifter, Andre løbende udgifter, Investeringer, Forskning og udvikling (FoU) samt SU og andre stipendier. 90 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 24 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til Forskning og udvikling (FoU) stod for hhv. 23 og 30 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024. Derudover indgår der i statistikken udgifter for 8 mia. kr. under udgiftsposten Ukendt, der ikke kan henføres til en specifik undergruppering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 91 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommuner og regioner stod for 35 pct. i 2024, mens staten stod for 56 pct. af den samlede finansiering. Kommuner og regioner finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 6 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 5 pct., og udlandet (internationale kilder), 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2024, 27. november 2025 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51074

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

Kommuner og regioners regnskaber 2025

24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53912

Nyt