FN's verdensmål bliver danske: Danmarks Statistik og 2030-panelet fastsætter 197 målepunkter for et bæredygtigt samfund
Der er lang vej igen. Det er konklusionen fra Danmarks Statistik og 2030-panelet, der i dag offentliggør 197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 Verdensmål danske. Det gælder for bl.a. materiel fattigdom, bæredygtig produktion, økonomisk vækst, ligestilling og dansk natur. Målepunkterne er blevet fastsat på baggrund af mere end 6.000 input fra danske virksomheder, organisationer, forskere og engagerede danskere.
1. september 2020 kl. 11:00
11 måneders arbejde, 23 debatter og workshops fordelt over hele landet. Læg dertil digital inddragelse via sociale medier og 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 inputs fra Danmarks største virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere.
Tilbage står 197 danske målepunkter for Danmarks arbejde med verdensmålene. Det er herigennem det blandt andet er blevet besluttet, at andelen af vækstvirksomheder er et afgørende parameter for den bæredygtige udvikling, at det er fattigdom, hvis du ikke har råd til at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter, og at andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk i politik skal op, hvis Danmark skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning frem mod 2030.
Danmark er det første land i verden, som har arbejdet massivt på tværs af eksperter og befolkning for at lave nationale målepunkter for FN’s 17 Verdensmål. For at skabe forandring må målene give mening i en dansk kontekst.
”De 197 nye danske målepunkter bringer verdensmålene hjem til Danmark. De gør verdensmål til vores mål for et mere bæredygtig Danmark. Og der er bestemt både lyspunkter og store udfordringer, når vi ser på tallene. Nu skal politikerne på banen. Selvom udviklingen overvejende går i den rigtige retning, når vi ser på bæredygtig energi, jobs og økonomisk vækst, skal vi fortsat kigge langt efter en positiv udvikling for 100 af de fastsatte målepunkter,” siger professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet.
2030-panelet er nedsat af Folketinget og rådgiver Folketinget om Danmarks arbejde med FN’s Verdensmål. Medlemmerne tæller blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet TÆNK.
”Det er, beskedent sagt, den største gave en siddende regering nogensinde har fået. 197 bredt forankrede målepunkter, der hver især kalder på politisk handling og initiativ. Ambitiøse CO2-reduktioner er kun ét ud af 197 målepunkter, hvis vi virkelige skal bevæge Danmark i en mere bæredygtig retning, ” siger Steen Hildebrandt.
Ud af de 197 danske målepunkter har lidt under halvdelen haft en positiv udvikling fra 2015-2020. 31 procent har ikke udviklet sig, mens 22 procent har haft en negativ udvikling. Det ses blandt i målepunkterne ift. mindre ulighed (Mål 10), livet på land (Mål 15) og fred, retfærdighed og stærke institutioner (Mål 16), hvor kun fem af målepunkterne har haft en positiv udvikling siden 2015.
De 197 målepunkter lanceres i dag i rapporten ”Gør Verdensmål til Vores Mål” og skal overrækkes til Finansminister Nicolai Wammen (S) på konferencen ”A Decade of Action - 10 år tilbage” 9. september på Christiansborg. 2030-panelet og Danmarks Statistik anbefaler, at de 197 danske målepunkter bliver en del af Danmarks officielle målepunkter for bæredygtig udvikling.
Udviklingen af målepunkterne er finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea Fonden, Rambøll Fonden, Realdania og Spar Nord Fonden.
Vores Mål-rapporten er nu offentliggjort og kan findes på www.dst.dk/voresmaal
Fakta om målepunkterne
197 målepunkter baseret på mere end 6.000 inputs behandlet af 52 af landets førende eksperter.
Mere end 150 virksomheder og organisationer og over 30 kommuner og myndigheder er kommet med input til målepunkterne. Herunder de største danske arbejdsgiver-, medlems- og interesseorganisationer.
47% af målepunkterne har haft en positiv udvikling siden 2015. 31% har haft en neutral udvikling og 22% har haft en negativ udvikling.
Top 3 – Positiv udvikling 2015-2020 (tallet i parentes viser procentdelen af målepunkter, som går i positiv retning)
1. Bæredygtig energi (83 procent)
2. Partnerskaber for handling (71 procent)
3. Klimaindsats (67 procent)
Top 3 – negativ udvikling 2015-2020 (tallet i parentes viser procentdelen af målepunkter, som går i negativ retning)
1. Fred, retfærdighed og stærke institutioner (62 procent)
2. Livet på land (60 procent)
3. Kvalitetsuddannelse (36 procent)
Udviklingen af målepunkterne er finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea Fonden, Rambøll Fonden, Realdania og Spar Nord Fonden.