Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større.

27. november 2018 kl. 8:00

Halvdelen af de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-borgere er andelen med en lang videregående uddannelse 28 pct.

Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag.

”Forskellene i uddannelsesniveau mellem indvandrere, der har henholdsvis erhverv- og EU/EØS-opholdsgrundlag, skal ses i lyset af, at der stilles særlige krav til indvandrere, som ikke er EU/EØS-borgere, eksempelvis i form af beløbsordningen og positivlisten” siger specialkonsulent, Jens Bjerre.

Publikationen om indvandrere viser, at relativt mange flygtninge og familiesammenførte indvandrere har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Således er andelen af indvandrere med grundskole som højest fuldførte uddannelse størst blandt indvandrere fra Syrien, Tyrkiet og Libanon, hvor mange har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Omvendt er andelen med lang videregående uddannelse stor blandt indvandrere fra Indien, som i mange tilfælde har erhverv som opholdsgrundlag.

Fokus på indkomst, opholdsgrundlag og uddannelse i årets publikation
Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende:

• Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark.
• Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet.
• Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien et højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse.
• I 2017 havde 22 pct. af de fødte børn en mor, der var indvandrer eller efterkommer. To tredjedele af disse børn blev klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse.

Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller jbe@dst.dk.