Væksten i BNP revideres op
De endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015 viser, at væksten i bruttonationalproduktet i både 2015 og 2016 var højere end tidligere antaget. Ændringerne skyldes især, at nye datakilder er blevet tilgængelige samt en fejl ved den hidtidige opgørelse af de offentlige virksomheders investeringer.
7. november 2018 kl. 10:00
I forbindelse med den endelige beregning af nationalregnskabet for 2015 er Danmarks Statistik kommet i besiddelse af nye informationer, der betyder, at væksten i bruttonationalproduktet (BNP) for både 2015 og 2016 revideres op. BNP-væksten for 2015 revideres op med 0,7 pct., mens opjusteringen er på 0,4 pct. i 2016. Danmarks Statistik har ikke fundet anledning til at ændre på BNP-væksten for 2017.
Læs Nyt fra Danmarks Statistik om revisionen her.
Efter opjusteringen er BNP-væksten 2,3 pct. i 2015, 2,4 pct. i 2016 og i 2017 var den 2,3 pct.
”En stor del af opjusteringen skyldes, at vi har rettet en fejl i opgørelsen af de offentlige virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. Det har påvirket resultatet for perioden markant.” fortæller direktør for afdelingen for økonomisk statistik Kirsten Wismer og fortsætter:
”Desuden bliver flere vigtige datakilder til nationalregnskabet først tilgængelige for os sent i processen. Dette gælder især oplysninger om investeringer og danske virksomheders globale aktiviteter. Det kan påvirke de foreløbige beregninger. Generelt viser de endelige beregninger af nationalregnskabet de senere år, at vores foreløbige beregninger har undervurderet væksten i BNP”.
Endelige væksttal er præcise
Udfordringen med datakilder, der først bliver tilgængelige, lang tid efter et år er endt, betyder, at beregningerne af nationalregnskabet ofte ændrer sig over tid. Derfor er revisionen på baggrund af den endelige beregning af nationalregnskabet for 2015 ikke den første af sin slags.
Efterspørgslen efter en indikator for den økonomiske vækst baseret på de bedste, tilgængelige data er dog sådan, at Danmarks Statistik udgiver BNP-væksten flere gange forud for den endelige beregning af nationalregnskabet.
”På grund af den lange proces med at indhente og bearbejde data til nationalregnskabet tager det tre år, inden vi siger, at nationalregnskabet for et givent år er endeligt. Historisk kan vi se, at de væksttal, der er baseret på den endelige opgørelse, er præcise,” fortæller afdelingsdirektør Kirsten Wismer og fortsætter:
”I en revisionsanalyse vil vi se på, hvordan vi styrker de foreløbige tal. Vores begrænsede adgang til data på en række vigtige områder betyder dog, at vi ikke kan undgå at lave revisioner.”
Har du yderligere spørgsmål til revisionen af nationalregnskabet, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Balling på kba@dst.dk eller 39173061.