Verden omkring Danmark har påvirket landbrugs­regnskaberne i 100 år

15. maj 2017 kl. 9:00

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for regnskabsåret 1916-17, har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert.

I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld.

2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft.

Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen "Landbrugsregnskaber i 100 år" giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede.

Publikationen omhandler bl.a.:

• Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet.
• Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld.
• Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen.

Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv.

I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk

Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug. I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet "FADN – The Farm Accountancy Data Network". En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad.

Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse.

Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, hpe@dst.dk.