Mange job med relativt få timer om ugen
Fra 1. oktober 2016 har 225-timersreglen betydet, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
11. oktober 2016 kl. 9:00
Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job.
Analysens hovedkonklusioner:
- I 1. halvår 2016 var der 650.900 job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og 455.500 af disse job var under 10 timer om ugen.
- På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. 5.500 af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere.
- Med knap 141.000 job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene.
- Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse.
- Knap 66.400 job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer.
Du kan læse analysen her www.dst.dk/analyser/27726. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Thorsen tlf: 39 17 30 48, mail: tst@dst.dk.