Præcisering: Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år
15. august 2013 kl. 9:50
I går udsendte Danmarks Statistik pressemeddelelsen ”Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år” i forbindelse med udgivelsen af Statistisk Tiårsoversigt 2013.
Her fremgår det, at unges (18-27 år) andel af kontanthjælpsmodtagerne er steget fra 21,3 pct. i 2007 til 27,6 pct. i 2012 (21 pct. og 28 pct. i afrundede tal), når man ikke medregner unge på SU. Disse tal drejer sig alene om ikke-aktiverede unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, hvilket beklageligvis ikke tydeligt fremgik af pressemeddelelsen.
Der er i Statistisk Tiårsoversigt 2013 fokuseret på netop denne gruppe, da disse personer ikke umiddelbart forventes at kunne tiltræde i job.
Når man ser på alle kontanthjælpsmodtagere steg de unges andel fra 23,9 pct. i 2007 til 30,2 pct. i 2012.
Stigningen har således været på 6,3 procentpoint uanset, om man ser på andelen for alle unge kontanthjælpsmodtagere, eller om man alene ser på andelen for ikke-aktiverede unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3.
For yderligere information om er du velkommen til at kontakte Preben Etwil, 39 17 31 01 eller 22 83 20 52, pet@dst.dk.