Unge bruger mobilen som musikafspiller
21. maj 2012 kl. 8:53
96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon. Af dem brugte 39 pct. i 2011 telefonen som musikafspiller, mens det to år tidligere i 2009 bare var 28 pct. Det er især de unge, der lytter til musik over telefonen. Det gælder for hele 74 pct. af de 16-24-årige.
Det og meget andet om danskerne brug af it fremgår af årspublikationen
It-anvendelse i befolkningen 2011, der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at:
• Danskere er førende i EU, når det kommer til online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. af alle EU-borgere.
• Næsten hver tiende internetbruger prøver at finde en kæreste på nettet. Netdating er mest udbredt blandt de 25-34-årige.
• Hver tredje dansker over 65 år, har brugt internettet til at søge efter eller bestille rejser eller overnatninger. For den samlede befolkning mellem 16 og 89 år er det 56 pct.
• 70 pct. af danskerne mellem 16-74 år handlede på nettet i 2011.
91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen
tlf. 39 17 36 76, jwj@dst.dk.