Gå til sidens indhold

Korrigerede tal for salg af økologiske fødevarer

Danmarks Statistik udsendte i april en Nyt fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgik, at der var sket et stort fald i salget af økologiske fødevarer.

11. maj 2011 kl. 0:00

Korrigerede tal for salg af økologiske fødevarer 

Danmarks Statistik udsendte i april en Nyt fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgik, at der var sket et stort fald i salget af økologiske fødevarer. Desværre var der fejl i statistikkens datagrundlag, og det pågældende nyhedsbrev blev derfor samme dag trukket tilbage.

De korrigerede tal foreligger nu, og de viser modsat, at salget af økologiske føde- og drikkevarer steg med 4 pct. fra 2009 til 2010. I 2010 blev der omsat for 5,1 mia. kr. økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mod 4,9 mia. kr. året før.

I forhold til 2007 viser resultatet for 2010 en stigning på 42 pct. i salget af økologiske varer.

Det fremgår af dagens Nyt fra Danmarks Statistik. Her kan du også læse mere om, hvilke varegrupper der har oplevet en stigning i salget, og hvilke varegrupper, der har oplevet et fald.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnete Nilsson tlf. 39 17 33 89, agn@dst.dk.

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70