Gå til sidens indhold

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland.

14. juli 2010 kl. 0:00

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark 
Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland.

Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark.

Det viser Ferie- og forretningsrejser 2009 som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag.

Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie.

Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned.

Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser.

Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede Statistiske Efterretninger.

For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, emr@dst.dk

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70