Nordjylland havde størst økonomisk vækst i 2007
Region Nordjylland havde den højeste økonomiske vækst i 2007 med en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,8 pct.
22. april 2009 kl. 0:00
Nordjylland havde størst økonomisk vækst i 2007
Region Nordjylland havde den højeste økonomiske vækst i 2007 med en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,8 pct. Dermed gav den nordligste region i Danmark vækstbaghjul til alle andre regioner.
Nærmest lå Region Hovedstaden med en vækst på 2,5 pct. Den laveste vækst i BNP i 2007 tegnede Region Sjælland sig for med 0,5 pct.
Det var dog stadig i Region Hovedstaden, at der blev produceret mest med 369.000 kr. pr. indbygger, og dermed var regionen den eneste region i Danmark, der lå over landsgennemsnittet for BNP pr. indbygger på 309.000 kr. Også her var Region Sjælland dårligst placeret med 224.000 kr. i BNP pr. indbygger.
Læs mere om de regionale regnskaber, der for første gang også omfatter opgørelsen af investeringsaktivitet for regionerne, i Nyt fra Danmarks Statistik, Regionale regnskaber 2007.
For yderligere information kan du kontakte fuldmægtig Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 39 17 36 73, urj@dst.dk, eller fuldmægtig Brian Südel, tlf. 39 17 33 27, bsu@dst.dk.