Fejl i tal om iværksættere
Fejl i tal om iværksættere
18. april 2007 kl. 0:00
Fejl i tal om iværksættere
Der har desværre vist sig at være fejl i nogle tal om iværksættere, som Danmarks Statistik har leveret til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det betød, at indholdet i en pressemeddelelse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet udsendte 11. april, ikke blev korrekt, hvilket Danmarks Statistik beklager.
Af pressemeddelelsen fremgik, at antallet af nye virksomheder i 2004 udgjorde 20.492 svarende til en stigning på 45 pct. i forhold til 2003.
Danmarks Statistik har nu revideret tallene. Den reviderede opgørelse viser, at antallet af nye virksomheder i 2004 er 15.510 (se tabel 1).
Der er dermed tale om en stigning fra 2003 til 2004 på 10,2 pct.
Fordeles væksten i nye virksomheder på regioner fremgår det, at der starter flest virksomheder i hovedstadsområdet, nemlig knap 6.000. De øvrige regioner har dog større procentvise stigninger, og størst er stigningen i region Nordjylland med 25,4 pct
Tabel 1 Nye virksomheder i alt og fordelt på regioner
2003 Antal |
2004 Antal |
Pct. Ændring |
|
I alt | 14.071 | 15.510 | 10,2 |
Region Hovedstaden | 5.844 | 5.943 | 1,7 |
Region Sjælland | 1.980 | 2.239 | 13,1 |
Region Syddanmark | 2.453 | 2.798 | 14,1 |
Region Midtjylland | 2.676 | 3.128 | 16,9 |
Region Nordjylland | 1.118 | 1.402 | 25,4 |
For yderligere information kontakt Presse
Telefon: 39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk