Gå til sidens indhold

Flest ældre på Sejrø

Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø

26. juni 2003 kl. 0:00

Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande.

Her bor der flest ældre over 60 år:
1. 4592 Sejerø - 44 pct.
2. 4944 Fejø - 43 pct.
3. 4581 Rørvig - 40 pct.
4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct.
5. 4874 Gedser - 36 pct.

Her bor der færrest ældre over 60 år:
1. 1600 København V - 9 pct.
2. 1700 København V - 10 pct.
3. 2200 København N - 11 pct.
4. 8472 Sporup - 11 pct.
5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct.

Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder.

Nøgletal på postnumre 2003 er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel.

For yderligere information kontakt Presse
Telefon: 39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70