Færre byområder i Danmark
30. marts 2000 kl. 0:00
1. januar 2000 var der 1.421 byområder i Danmark mod 1.424 1. januar 1999. Det viser byopgørelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Der er kommet en ny by til: Klintholm Havn i Møn kommune. Og to byer er blevet sammenlagt til én - det er Erritsø, der er blevet lagt sammen med Fredericia.
For at indgå i statistikken som byområde skal der være mindst 200 indbyggere. Den regel har betydet, at der i år er udgået otte byer: Eggerslevmagle i Skælskør kommune, Nørre Vedby i Nørre Alslev kommune, Karleby i Stubbekøbing kommune, Davinde i Odense kommune, Tinghøj i Varde kommune, Råby i Nørhald kommune, Hørby i Hobro kommune og Solbjerg i Skørping kommune.
Til gengæld er fem andre byer med igen, fordi de i år havde over 200 indbyggere: Smørumovre i Ledøje-Smørum kommune, Sejerby i Bjergsted kommune, Skuderløse i Haslev kommune, Damsholte i Møn kommune og Levring i Kjellerup kommune.
61 byområder havde mere end 10.000 indbyggere i 2000 - tallet var det samme i 1999.
Henvendelse
Vil du vide mere?
Presse
39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk