Social arv
Hvor finder jeg tabeller om mønsterbrydere og udviklingen i udsatte boligområder - parallelsamfundslisten?
Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet.
I Statistikbanken finder du tabeller vedrørende status for henholdsvis de 18-25-åriges ungdomsuddannelse og de 25-45-åriges videregående uddannelse, fordelt efter blandt andet forældrenes højest fuldførte uddannelse, indkomstniveau og beskæftigelsesstatus.
Ældre tal vedrørende social arv kan findes i publikationen "Børns levevilkår" (2002) og i temaartiklen i "Statistisk Tiårsoversigt 2006", hvor der er oplysninger om studerende og deres baggrund, for eksempel forældres uddannelse og indkomst.
Rockwool Fondens Forskningsenhed udgiver analyser af emnet social arv. Se deres udgivelser under emnet "Ulighed".
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgiver også analyser om social arv. Se deres udgivelser indenfor emnet "Socialområdet".
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) inddeler i rapporten ”Din klasse følger dig gennem livet” (2020) befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet og følger livet i klasserne i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene.
Analyserne i rapporten berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue.
AE-rådet samler analyser på deres emnesider om ”Social arv” og ”Social mobilitet”, og de står også bag klassesamfund.dk, der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014), ”Det danske klassesamfund” (2012) og "Rige børn leger bedst" (2021).
Parallelsamfundslisten
Parallelsamfundslisten, tidligere kendt som Ghettolisten, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og flere andre kriterier. Kriterierne har ændret sig over årene.
Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.
I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.
Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.
Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022
Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011
Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010
Relaterede publikationer
Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.
Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020
Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019
Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018
Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.
[Denne side er senest revideret september 2024]