Frivillige og velgørenhed
Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?
Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet.
Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse fra 2018 og frem indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på køn, alder samt områder, hvor det frivillige arbejde foregår. Se tabel KVUARFR4 i Statistikbanken for årlige opgørelser og tabel KVUFRI04 for kvartalsvise samt LABY18, der er fordelt på kommunegrupper.
I den årlige publikation "Kultur" findes et kapitel om frivilligt arbejde.
I forbindelse med Danmarks Statistiks undersøgelse om livskvalitet fra 2015 handler et af spørgsmålene om hyppigheden af frivilligt arbejde. Svarene kan fordeles på bl.a. område, køn, alder, indkomst og uddannelse i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet”.
Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i "Nyt fra Danmarks Statistik".
I en Bag tallene-artikel fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde har siden 2010 udgivet Frivilligrapporten. Seneste udgave af rapporten er "Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021".
Hos Frivilligrådet findes undersøgelser og nyheder om emnet.
Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen "Danskernes kulturvaner 2012". Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten "Frivillighedsundersøgelsen 2020", der undersøger udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet "Ældres Frivillige Arbejde", der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017.
SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004.
Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter.
[Denne side er senest revideret juli 2024]