Energistatistik og energipriser
Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler er der i Danmark?
Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet.
Hvor finder jeg noget om energipriser?
I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om priser på elektricitet og naturgas for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie.
På Energistyrelsens hjemmeside kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. energipriser.
Energistyrelsen henviser generelt til Forsyningstilsynet vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser.
Green Power Denmark viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal.
Hos Drivkraft Danmark kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie.
Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?
Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”Ladeinfrastruktur og opladelige biler” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt.
[Denne side er senest revideret juni 2024]