Kvartalsvis nationalregnskab
Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling
Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer.
Anvendelig i økonomiske modeller og analyser
Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling.
Alle serier og tabeller i én samlet levering
Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken.
Flere detaljerede nøgletal
Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen.
I Serierne får du følgende:
- Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal
- Faste-priser (seneste endelige år)
- Kædede værdier
- Foregående års priser
- Prisindeks, kædede værdier
- Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier
- Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier
- Sæsonkorrigeret, løbende priser
- Sæsonkorrigeret, kædede værdier
- Sæsonkorrigeret, præsterede timer
- Sæsonkorrigeret, beskæftigede
- Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier
- Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier
- Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier
Pris
Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster kr. 18.991,- ekskl. moms (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år.
Levering
Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller gbk-fil (Gekko databank). Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 50 og 90 dage efter kvartalets udløb.
Bestilling
Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet.
Når du bestiller, accepterer du samtidig Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser.
Kontakt
Om produktet:
Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Skræddersyet statistik
Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til DST Consulting.
Læs mere om skræddersyet statistik her