Vejle Kommune udvikler boligområder med skræddersyede data

Skræddersyede data fra Danmarks Statistik har siden 2018 styrket Vejle Kommunes arbejde med at udvikle udsatte boligområder.

30. juni 2025 kl. 8:00

Af Mette Løvgren

Da det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerie i 2018 lancerede ’Liste over ghettoområder’, var det et startskud for Vejle Kommune til at arbejde med udsatte boligområder med en ny datadrevet tilgang. Et boligområde i Vejle, som allerede i nogle år havde stået på en tidligere ghettoliste, blev nu betegnet som et ’hårdt ghettoområde’. 

De mest kendte ghettoområder er nok kvarterer som fx Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken/Toveshøj – alle i landets tre største byer. Men en lang række andre byer har også stået på listen, som Social- og Boligministeriet siden 2010 har udsendt hvert år i december – dengang under navnet ’Listen over særligt udsatte boligområder’. I dag hedder den ’Listen over parallelsamfund’.

I stedet for at vente i uvished et helt år på næste udmelding fra ministeriet, besluttede man i Vejle Kommune at være på forkant. Kommunen ville løbende holde øje med udviklingen i sine boligområder.

Formodninger og synsninger

”Før 2018 var vi jo opmærksomme på, at ét af vores boligområder var i risikozonen. Men uden data bliver grundlaget let gisninger, formodninger og synsninger. For at få et stærkt fundament at arbejde ud fra valgte vi at købe en pakke fra Danmarks Statistik med nøgletal på det boligsociale område”, siger Ulla Pedersen, konsulent i stabsfunktionen Politik, Analyse og Kommunikation.

Vejle Kommune bestilte en pakke fra Danmarks Statistik med de data, som udgør grundlaget for Bolig- og Socialministeriets liste over parallelsamfund. 

Definitionen af et parallelsamfund er ministeriet et alment boligområde på mindst 1.000 beboere med en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct. Desuden vurderes andelen af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, andelen af beboere, der er blevet dømt for at overtræde loven, andelen der alene har en grundskoleuddannelse samt andelen med en bruttoindkomst under et vist niveau (læs mere om kriterierne i faktaboks nederst).

Vejle går videre

Men Vejle Kommune gik videre endnu. Hvor ministeriets liste udelukkende omfatter store almene boligområder, valgte Vejle Kommune at følge udviklingen i hele Vejle by, som kommunen havde valgt at opdele i ca. 40 boligområder. Pakken er i dag udvidet til at omfatte hele kommunen, som er opdelt i nu i alt ca. 80 boligområder.

Vejles datapakke er løbende udvidet med en række supplerende data ud over nøgletallene fra Social- og Boligministeriet. Dels data fra Danmarks Statistik på ministeriets ’ghettokriterier’. (se faktaboks), dels kommunens egne data på andel unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, familietyper (enlige/par, med og uden børn) og flyttemønstre mellem boligområder samt om tandsundhed blandt børn og andelen af overvægtige børn.

”Vi har sundhedsdata og ungdomsuddannelser med, fordi vi gerne vil have et endnu bredere billede af udsathed blandt borgerne end det, man får fra ministeriets kriterier”, siger Ulla Pedersen.

Ulighed i sundhed

Viden om flyttemønstre er også nyttige for kommunen.

”Det giver os mulighed for at se, hvor beboere fra belastede boligområder flytter hen - om problemerne flytter rundt, om der opstår nye problemer et andet sted”, forklarer hun.

Et ønske fra kommunen var også at undersøge, om der er ulighed i sundhed blandt borgerne.

”Det er der - ulighed i sundhed viser sig klart i tallene: Der er fx en større andel af børn med huller i tænderne i udsatte boligområder. Herudover er der indikationer på en øget polarisering mellem boligområder i kommunen ud fra andre socioøkonomiske nøgletal”, siger Ulla Pedersen.

Fra standardprodukt til skræddersyet model

Gustav Andersen er fuldmægtig i DST Consulting, der leverer skræddersyede data til Vejle Kommune. Som tovholder på aftalen med Vejle Kommune har han oplevet, at arbejdet med opgaven har udviklet sig undervejs.

”Der er løbende blevet medtaget konkrete ønsker fra Vejle Kommune. Det har været spændende at arbejde med en opgave, hvor det er tydeligt, at den er udviklet løbende fra år til år. Datamaterialet har på den måde udviklet sig fra en mere standardiseret løsning til en mere skræddersyet opgave. Det især motiverende at se, hvordan det bliver brugt og skaber indsigt og værdi ude i virkeligheden”, siger Gustav Andersen

Tallene på arbejde

Målgruppen for den databaserede viden om boligområderne er både byrådspolitikerne, medarbejdere i kommunens fagforvaltninger og kommunens samarbejdspartnere som fx boligforeninger.

”På det overordnede plan handler det om at klæde vores politikere på til at debattere og træffe beslutninger ud fra et solidt fundament af viden. Det kan fx være op til temadebatter i byrådet om, hvordan vores kommune skal udvikle sig. For at kunne diskutere det meningsfuldt må man have et billede af den aktuelle situation i kommunen”, siger Ulla Pedersen.

Tal fra datapakken bruges også af forvaltningerne, fx Børn & Unge og Teknik & Miljø. Kommunen har bl.a. et samarbejde med de almennyttige boligselskaber om en måde at styre beboersammensætningen på.

Relevant for alle kommuner

Tallene er også kommet ud at arbejde i et nyt tværfagligt samarbejde mellem kommunen og det regionale sygehus om indsatser i områder med særlige udfordringer. I øjeblikket er man ved at afsøge, hvilke geografiske områder, der kan være relevante for sådanne analyser.

Kommuner i hele landet kan søge penge til at arbejde med udsatte boligområder inden for såkaldte sociale helhedsplaner under Social- og Boligstyrelsen.

”Alle kommuner kan søge Landsbyggefonden om penge til indsatser i udsatte boligområder. Man søger typisk for en fireårig periode. Med det her dataværktøj kan en kommune følge, om der sker en positiv udvikling som følge af indsatsen”, pointerer Ulla Pedersen.

Formidling er afgørende

Men hvordan håndteres de mange data, så de på en forståelig måde når ud til alle dem, der skal bruge dem? 

Som Ulla Pedersen siger: 

”Alle kommuner har i forvejen masser af data. Det handler om at få trukket det frem, som giver mening og værdi”.

Svaret på, hvordan man konkret gør dét i Vejle Kommune, er et analyseværktøj (software), som kan samle, analysere og visualisere mange forskellige data ét sted. Programmet kan bl.a. omsætte tallene til let forståelige interaktive kurve- og søjlediagrammer og rapporter med tilhørende dokumentation.

”Det er helt afgørende, at tallene formidles, så de er til at forstå af alle - også af folk, som ikke nødvendigvis har flair for tal. Vi har meget fokus på det visuelle, fx at vise udvikling over tid i kurvediagrammer. At få tallene formidlet er jo helt centralt; det er her, at tallene kan gøre en forskel og få en betydning”, siger Ulla Pedersen. 

Hun forklarer, hvordan man fx kan trække tal ud for et bestemt boligområde og samtidig trække tilsvarende tal ud fra fx hele Vejle Kommune ud som benchmarking. Man kan vælge så mange benchmarks, man vil ud fra samtlige boligområder i kommunen.

Data lægges ikke offentligt ud – det har byrådet besluttet.

Analysekraft en fordel

Andre kommuner har vist interesse for Vejles datapakke. Vejle Kommune har også været inviteret ind i et forum hos KL for at fortælle om datapakken.

Ulla Pedersens råd til andre kommuner, der kan se en pointe i at gå ombord i noget lignende, er at det altid vil være en stor fordel at have noget analysekraft blandt de personer, der skal være ansvarlige for at samle og vedligeholde data.

I Vejle Kommune er Ulla Pedersen projektleder i en analysegruppe, hvor kolleger fra andre forvaltninger står for den datamæssige tekniske ekspertise. 

Hun kan kun anbefale andre kommuner at arbejde med data på samme måde.

”Da vi startede med datapakken, var der meget fokus på de almene boligområder – nu har vi fået fokus på boligområder hele kommunen”.

Ghettoplanen

Den første ghettoliste, som den hed dengang, blev offentliggjort af boligministeren i 2010. I 2018 ændrede den navn til listen over parallelsamfund – som bl.a. omfattede den såkaldt ’hårde ghettoliste’. Samme år lancerede regeringen 22 initiativer, der skal nedbryde og forebygge parallelsamfund – populært kaldet ghettoplanen.

Med planen blev der investeret flere milliarder i bl.a. at rive almene boliger ned herunder også at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger. Målet er ifølge Social- og Boligministeriet, at der ikke skal være flere parallelsamfund i 2030.

I 2018 var der 29 boligområder på ghettolisten, siden har antallet været støt faldende, og i 2024 var antallet nede på 8 områder.