Lægdommere – øh, hva’ for noget?
Det var to almindelige danskere og en juridisk dommer, der idømte ubådskaptajn Peter Madsen livsvarigt fængsel. Det var også to lægdommere og en juridisk dommer, som tildelte svindleren Britta Nielsen 6 1/2 års fængsel. Lægdommere har en meget væsentlig betydning i det danske retssystem.
20. august 2020 kl. 9:00
Af Niels Stoktoft Overgaard
Fordi lægdommerne har så stor betydning i det danske retssystem, så har Justitsministeriet gennemført en analyse af, om domsmænd og nævninge faktisk udgør en repræsentativ del af den del af den danske befolkning. Det skal nemlig tilstræbes, forlanger reglerne. Undersøgelsen er udført på baggrund af skræddersyede data fra Danmarks Statistik.
Det er statistisk set lykkedes at skabe repræsentativitet for køn og herkomst, men ikke for alder, viser undersøgelsen.
Souschef Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets Forskningskontor hæfter sig især ved et af resultaterne: Flere indvandrere og efterkommere er blevet lægdommere, så de nu møder i retten som domsmænd og nævninge i et repræsentativt omfang.
„Vi har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik om undersøgelsen, fordi de har registre over herkomst og også over køn, alder og en række andre faktorer. Desuden har de mulighed for at samkøre oplysningerne,” siger Tanja Tambour Jørgensen.
CPR er nøglen
Justitsministeriet samarbejder og har samarbejdet med Danmarks Statistik på en række andre områder. Ved denne undersøgelse skulle ministeriet levere cpr-numre til Danmarks Statistik på de personer, der er udpeget som lægdommere. De lister kom fra landsretterne.
„Analyserne om køn, alder og herkomst var forholdsvis ligetil. Men vi ville også gerne have oplysninger om lægdommernes uddannelse og beskæftigelse. Her har vi haft en tæt dialog med Danmarks Statistik om afgrænsninger. Vi har fået vejledning om, hvilke registre det var fornuftigt, at trække på,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen.
Resultaterne viser, at der relativt set mangler unge lægdommere under 30 år. Desuden afslører undersøgelsen, at forholdsvis mange domsmænd og nævninge har lange- og mellemlange videregående uddannelser, mens forholdsvis færre har grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser.
Advokater og kriminelle udelukket
Lægdommerne er i analysen sammenlignet med danske statsborgere i alderen fra 18-75 år. Men i den gruppe er samlet over 200.000 pillet fra, fordi de ikke kan blive lægdommere. Enten på grund af deres job eller på grund af, at de har begået mere alvorlig kriminalitet.
Udover de personer, der er dømt for mere alvorlige lovovertrædelser, så er fx også præster og politifolk udelukket.
Sådan er der talt sammen
Danmarks Statistik foretog derfor en særlig optælling af den danske befolkning for at kunne sammenligne med lægdommerne.
- Der findes 3.797.716 danskere i den alder, hvor man kan blive udpeget til lægdommer.
- Men 38.333 af dem er ansat i de stillinger, hvor man er udelukket fra at være lægdommer.
- Derudover er der 179.409, som har fået straffe, der diskvalificerer dem.
- Derefter findes der 3.579.974 personer i den gruppe, som kunne blive lægdommere.
„Hvis vi i sammenligningsgrundlaget ikke havde frasorteret de danskere, der er udelukket fra hvervet, så kunne undersøgelsen have givet et skævt billede”, siger chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik.
„Det har været en svær afgrænsning at pille dem ud. Vi kom med reglerne om, hvem der ikke kan få hvervet, og det har Danmarks Statistik hjulpet med at gøre operationelt i sine registre,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen.
Den næste udvælgelse til nævninge og domsmænd sker i 2023.
Registre krydset med hinanden
Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik siger, at opgaven for Justitsministeriet har været lidt speciel. Han har ikke så tit set noget i den retning.
„Det var fedt, at vi kunne finde en løsning. Det var vi ikke sikre på, da ministeriet kontaktede os. Men det lykkedes gennem en tæt dialog,” siger Ole Schnor.
Han har til opgaven benyttet en række af Danmarks Statistiks registre. Blandt andet befolkningsregister, kriminalstatistik og arbejdsstyrkestatistik.
„Vi kan krydse de forskellige registre på kryds og tværs og dermed skabe den slags skræddersyede analyser,” beskriver Ole Schnor.
Fakta #1
Et hverv med over 100 år på bagen
- Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand.
- Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919.
- Begrundelsen for at bruge lægdommere er navnlig, at straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for sådan et indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, og derfor bør repræsentanter for borgerne medvirke. Sådan forklares det på lex.dk
- I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer. I ankesager i landsretten deltager tre juridiske dommere og tre lægdommere.
- I mere alvorlige sager benyttes almindeligvis nævninge. I nævningesager i byretten medvirker tre dommere og seks nævninge. Hvis dommen ankes til landsretten, medvirker tre dommere og ni nævninge.
- I Højesteret benyttes ikke lægdommere.
Fakta #2
Lægdommerens repræsentativitet
Lægdommerens repræsentativitet er udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen kan læses her
Fakta #3
Et borgerligt ombud
- Hver kommune udarbejder hvert fjerde år en liste over personer, som indstilles som lægdommer. De udpeges af et udvalg nedsat af byrådet. Nogle kommuner annoncerer efter interesserede.
- De såkaldte grundlister fra kommunerne sendes til landsretten, som trækker lod blandt de indstillede.
- Grundlisterne rummer samlet 20.912 personer, og 13.111 er udtrukket til at virke som nævninge/domsmænd.
- Lægdommere får 1.100 kr. om dagen for at møde i retten.
- Det er et borgerligt ombud, og de skal derfor møde, når de bliver indkaldt.
- Deres arbejdsgiver er pligtig til at give dem fri til hvervet. De kan ikke forpligtes til at bruge feriedage.
- Uden for retten skal de undgå enhver kontakt med sagens deltagere.
- Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten.
Kilde: Danmarks Domstole: https://www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/
Tanja Tambour Jørgensen
Souschef
Forskningskontoret
Justitsministeriet
Tlf. 22 60 63 40
ttj@jm.dk
Foto: Justitsministeriet