Hvor lang tid kommer vi til at leve?

Det er et af de spørgsmål et ph.d.-forskningsprojekt i Danmarks Statistik forsøger at svare på. Danmarks Statistik har for nylig åbnet dørene for ph.d.-studerende for at få de mange tal endnu mere i spil og for selv at blive klogere på data.

15. august 2019 kl. 11:00

Af Niels Stoktoft Overgaard

Mange tror, at stadig ældre danskere vil komme endnu mere på sygehus. Men i virkeligheden bliver vi billigere for sundhedsvæsenet i de sidste år, før vi dør, jo ældre vi bliver.

Den nye viden kommer fra et projekt, som Anne Vinkel Hansen i øjeblikket gennemfører hos Danmarks Statistik. Hun foretager sine undersøgelser sammen med blandt andre Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Anne Vinkel Hansen er den første ph.d.-studerende med daglig gang på Danmarks Statistik. To andre er siden gået i gang, og flere er på vej.

Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen siger, at tilknytningen af ph.d.-studerende er en åbning mod omverdenen og forskerverdenen.

”Mange har måske oplevet Danmarks Statistik som et lidt lukket hus på Østerbro i København, hvor vi passer vores egen butik. Men vi vil rigtig gerne samarbejde med folk uden for huset og dermed bringe vores datakilder endnu mere i spil. På den måde lærer vi nemlig også selv nyt om vores tal og statistikker,” siger Laust Hvas Mortensen.

Bedre brug af registre

Anne Vinkel Hansen er uddannet matematiker og har arbejdet med statistik i en række år blandt andre steder på Statens Serum Institut. Hun begyndte som ph.d.-studerende i 2016, blandt andet ansporet af professor og vicedirektør Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring. Han mener, at de danske sundhedsdata kan bruges langt mere effektivt og give bedre resultater i blandt andet aldersforskning. Nu er Rudi Westendorp en af Anne Vinkel Hansens vejledere.

Det første resultat fra hendes undersøgelse er en kortlægning af 100-årige danskere. Hun fandt ud af, hvor de er født, og hvor de boede, da de var 71 år. Det viste sig, at forholdsvis mange er født på Langeland og deromkring. Samtidig kunne hun se, at chancen for at blive 100 var væsentlig større, hvis man som 71-årig boede i et område i Nordsjælland eller i en del af Midtjylland.

”Danmarks Statistik har længe gerne villet dykke dybere ned i geografiske forskelle i Danmark, fortæller Anne Vinkel Hansen. Hidtil har mange statistikker været på regions- eller kommuneniveau. Men da jeg blev tilknyttet ph.d.-ordningen i Danmarks Statistik blev der mulighed for at udvikle metoder til at komme længere ned, for eksempel på sogneplan omkring de 100-årige.”

Gætte på levealder

Anne Vinkel Hansen er i gang med sidste del, hvor hun ser på, om man ud fra folks brug af læge og andre sundhedsydelser kan forudsige, hvor længe de kommer til at leve.

Udviklingen i middellevetid i Danmark over de sidste to årtier

I Danmark er middelevetiden vokset betydeligt siden midten af 90’erne. I 1996 var middellevetiden 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I 2015 var den vokset til 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder, hvilket er en stigning på 5,9 år for mænd og 4,8 år for kvinder.

Middellevetid ved fødslen i en bestemt periode viser den forventede gennemsnitlige levetid for en gruppe 0-årige, hvis de gennemlevede den aldersspecifikke dødelighed, der gjaldt for netop den periode, fx 2015-2016. Derfor er middellevetiden et øjebliksbillede af den aldersspecifikke dødelighed snarere end en forventning til, hvor lang tid en 0-årig kan forvente at leve.

”Det er noget, som amerikanske forskere har været i gang med, men vi tror, at sundhedsregistrene i Danmark og i Danmarks Statistik har bedre data,” fortæller Anne Vinkel Hansen.

Hun bevæger sig i et krydsfelt mellem sundhedsforskning og statistik. Men de nuværende og kommende ph.d.-projekter hos Danmarks Statistik stikker i mange retninger. For eksempel er der projekter på bedding inden for økonomisk statistik og om big data.

Kom med idéer

Danmarks Statistik er ikke selv nogen forskningsinstitution. Den primære opgave for Danmarks Statistik er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

”Men vi vil gerne tættere på forskerne, både på universiteter og andre læreanstalter og hos organisationer, virksomheder og andre steder. Derfor vil vi meget gerne have henvendelser fra folk, som har idéer til, hvordan vores datakilder kunne bruges til at skabe mere viden på et område,” siger Laust Hvas Mortensen.

”Vi tror på, at samarbejdet kan gøre os selv dygtigere. Forskerne udefra vil stille spørgsmål om datakilderne, som kan gøre os skarpere. Det er win-win,” mener Laust Hvas Mortensen.

Fakta #1 Hvor bliver folk 100 år?

Resultaterne fra kortlægningen af de 100-årige danskere, som udgjorde den første del af forskningsprojektet, er udgivet som en analyse fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten.

Læs hele analysen her

Fakta #2 Hvad er en ph.d.-uddannelse?

Forskeruddannelsen tager normalt tre år. Pengene til projekterne og til aflønning af ph.d.-studerende kommer typisk fra fondsmidler, læreanstalter og andre steder.

Ph.d.-uddannelsen følger efter en kandidateksamen på en højere læreanstalt, og mange af de studerende er derfor forholdsvis unge.
Ph.d.-graden ligger mellem kandidatgrad og doktorgrad.
Ph.d.-graden afløste i 1989 den daværende såkaldte licentiatgrad.
Ph.d. er en forkortelse for philosophiae doctor og skal forkortes med små bogstaver og to punktummer – ph.d.Fuldmægtig

Kilde: Dansk Sprognævn