Nøglen til et langt, sundt liv
Et nyt register giver mulighed for at følge danskerne på baggrund af deres livsforløb. De første brugere bliver sundhedsforskere, der leder efter nøglen til et langt, sundt liv.
25. april 2019 kl. 11:00
Af Morten Andersen
At leve et langt liv fri for alvorlig sygdom. Det ønsker vi alle for os selv og vores nærmeste. En ny tendens i sundhedsforskningen er at lede efter mønstre i store datasæt for at afdække, hvad der kan hjælpe med at opfylde ønsket.
”Det lykkes for nogle at være ved godt helbred langt op i årene, mens andre bliver syge tidligt og dør forholdsvis unge. Omdrejningspunktet for min forskning er at lede efter mulige faktorer, der gør, at forskellige mennesker får forskellige livsbaner,” siger Rudi Westendorp, professor i aldring ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for skabelsen af et nyt register, hvor man kan følge livsbanerne for udvalgte grupper i den danske befolkning.
”Før jeg kan begynde at overveje, hvilke mønstre og forklaringer, der kan være, er der nødt til at være et godt datagrundlag.”
Som fotos i et familiealbum
I princippet var det i forvejen muligt at få adgang til registerets data fra forskellige registre hos Danmarks Statistik. Nu er det bare gjort langt nemmere.
”Det er lige som at have en hel masse fotos fra en families liv. Først når man får dem organiseret og sat i rigtig rækkefølge i et familiealbum, kan man se sammenhængene,” illustrerer Rudi Westendorp. Han er selv hollænder. Derfor kan man dårligt mistænke ham for at være rød-hvid forudindtaget, når han betegner Danmark som det bedste land for denne type forskning:
”Intet andet land har så gode data for så mange mennesker, hvor det er muligt at koble personers livsbaner sammen med faktorer, der kan have betydning for deres sundhed. Hidtil har det bare været svært at knytte forløbene sammen i praksis. Nu bliver det muligt, og jeg er overbevist om, at det vil skabe grundlag for, at vi kan opdage helt nye sammenhænge.”
Styr på grunddata
Rom blev dog ikke bygget på en dag. Det er ikke sådan, at Danmarks Statistik nu har et sammenhængende register, hvor man med et par klik kan se mønstre for alle tænkelige faktorer, der kan have betydning for sundheden.
I projektet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har forskerne ved Københavns Universitet sammen med Danmarks Statistik skabt et såkaldt forløbsregister over den danske befolkning. Den danske befolkning er ikke en statisk størrelse. Ud over, at nye danskere bliver født, mens ældre dør, sker der hele tiden ind- og udvandring.
”For langt de fleste er fødselsdatoen deres startdato i forløbsregisteret, mens den aktuelle dato er slutdato. De er med andre ord medlemmer af den danske befolkning hele deres liv. Men der er jo en del mennesker, som både udvandrer og indvandrer, måske flere gange i løbet af livet. Dertil kommer personer, som indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen. Det, som vi har gjort, er at få styr på grunddata for alle, der indgår i den danske befolkning,” forklarer Johanne Snog Gillesberg, data scientist i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik.
Efterhånden vil man senere kunne koble andre typer af data sammen med grunddata i det omfang, der er efterspørgsel efter det.
”For eksempel vil man kunne supplere med data for skelsættende begivenheder i personernes liv. Det kunne være giftermål, skilsmisser, forældreskab og lignende. Det vil åbne for flere andre anvendelser. Men i første omgang skal de forskere, som har hjulpet os med at skabe registeret, teste den nuværende udgave grundigt igennem,” siger Johanne Snog Gillesberg.
Fjerner ”støvet i computeren”
Ud over, at data har ligget i forskellige registre, har det været en udfordring, at menneskers livsbaner i sagens natur strækker sig over mange årtier. Det vil sige, at mange af de data, som indgår i registeret, oprindeligt er registreret i analoge registre. Senere er de bragt på digital form, men ikke nødvendigvis på en måde, der lever op til dagens standard.
”Billedligt talt kan der være kommet støv i computeren med årene,” siger Rudi Westendorp med et smil. ”Det ville jo være dejligt, hvis man som en anden Harry Potter kunne svinge tryllestaven og få data til at organisere sig selv. Det er desværre ikke muligt. Det er derfor, at vi har brug for Johanne og hendes kolleger, der erstatter magien med hårdt arbejde.”
Fakta #1 Et nyt befolkningsregister
Danmarks Statistik er i gang med at udvikle et let-anvendeligt register over befolkningen, hvor man kan følge enkeltpersoner over tid – et såkaldt forløbsregister.
Formålet med registeret er, at gøre det nemt at udvælge individer eller grupper af individer på baggrund af deres livsforløb dvs. på baggrund af hændelser i deres liv + alle de andre variable, der normalt ligger i CPR som køn, alder etc.. Det kunne fx være alle de personer der er født i Danmark, som har været udrejst af landet i en længere periode siden 1990, som var over 18 år og derefter genindvandret til Danmark efter minimum 2 år i udlandet.
Man kan derefter koble oplysninger fra andre registre til de personer, som er blevet udvalgt fx uddannelsesoplysninger, oplysninger om deres tilknytning til arbejdsmarkedet etc.
Fakta #2 Center for Sund Aldring
Center for Sund Aldring er et tværfagligt forskningscenter som består af enheder fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og en række hospitaler. Centeret, der er støttet af Nordea-fonden, forsker i aldring og aldringsprocesser fra celle til samfund, og i hvordan flere mennesker kan leve lange, sunde og meningsfulde liv. (Kilde: Københavns Universitet – www.sundaldring.ku.dk/om)
Johanne Snog Gillesberg
Data Scientist, Metode og Analyse
Danmarks Statistik
Tlf.: 39 17 32 19
jsg@dst.dk
Foto: Danmarks Statistik
Rudi Westendorp
Vicedirektør og professor,
Center for Sund Aldring
Københavns Universitet
Foto: Københavns Universitet