Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat.

6. december 2018 kl. 9:00

Af Morten Andersen

Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik.

”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling.

Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne.

”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm.

Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning.

”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm.

Værner om troværdigheden

Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis:

”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„

Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm:

”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„

En aktiv del af valghandlingen

Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet.

”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„

Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet.

Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget.

Ingen rolle som overdommer

Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm.

”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„

Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp.

Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm:

”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„

Helle Harbo Holm

Pressechef, Danmarks Statistik
Kommunikation
Tlf.: 39 17 37 09
Mobil: 41 11 97 95<
hso@dst.dk
Kilde: Danmarks Statistik