Hurra for CPR som fylder 50 år!

Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister.

12. juni 2018 kl. 11:00

Af Kim Brejnholt Hansen

Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund.

- CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter.

- Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug.

CPR giver klarhed
Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik.

- Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.

Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til

Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne.

Kilde: Bag Tallene, Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.

En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse.

- I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen.

- Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen

Billigt og effektivt
Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling.

- Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug.

Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug.

- Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug.

Fakta #1 Kort om CPR

CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.

CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab.

De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn.

Læs mere om CPRs historie her

Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote

Nummeret 111111-1118 er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet.

Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten.

Kilde: Tom Vilmer Paamand