Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles
Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover.
14. maj 2018 kl. 9:00
Niels Stoktoft Overgaard
Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy.
Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på.
Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter.
- Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft.
Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017
Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester.
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik
Danmark er bagud på området
Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet.
Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi.
- Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe.
Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder
Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken?
- Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers?
- Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe.
Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017
Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper.
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik
Dokumentation giver stærkere diskussion
Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det.
- Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv.
Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi.
- Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy.
Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017
Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer.
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik
Fakta #1 Det er deleøkonomi
Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi.
- Det handler om transaktioner mellem privatpersoner.
- Det formidles på specialiserede, digitale platforme.
- Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it.
- Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten.
- Der skal ske en betaling.
Malthe Mikkel Munkøe
ChefkonsulentDansk Erhverv
Foto: Dansk Erhverv
Stine Nynne Larsen
Specialkonsulent
Erhvervsstyrelsen