Afstand til uddannelse er ikke en barriere

En række uddannelser er blevet centraliseret i de senere år. Det betyder blandt andet, at afstanden mellem hjem og uddannelse er blevet længere for nogle studerende, og spørgsmålet er, om det afholder nogle unge fra at læse videre? Et forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning gravede sig frem til et svar ved hjælp af registrene hos Danmarks Statistik.

18. april 2018 kl. 11:00

Af Kim Brejnholt Hansen

Når unge mennesker forlader gymnasiet, står de over for en stor beslutning. Skal de begynde på en uddannelse? Og hvis ja, hvilken uddannelse skal de så vælge? Spørgsmålet er så, hvor meget betyder afstanden til uddannelsesstedet så for det valg der træffes?

Det spørgsmål besluttede Kraks Fond Byforskning at finde svar på. Elise Stenholt Sørensen er uddannet i sociologi fra Københavns Universitet og er forsker ved Kraks Fond Byforskning. I samarbejde med sin kollega Anders Kamp Høst har hun gennemført forskningsprojektet ”Unges afstand til de videregående uddannelser” for fonden, hvor de ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik kom frem til et, for dem selv, ganske overraskende resultat.

- I undersøgelsen kortlagde vi, hvor langt de unge har til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Efterfølgende gik vi ind og så på, hvor mange der læser videre af dem, som bor tæt på, og hvor mange læser videre af dem, der bor længere væk, fortæller Elise Stenholt Sørensen.

Unikke data gav ny indsigt
Resultatet viste, at der i byerne, og områderne tæt ved byerne, var langt flere unge, der valgte at tage en uddannelse efter gymnasiet, i forhold til de unge længere ude på landet. Altså umiddelbart et resultat, der kunne tyde på, at afstand betyder noget. Men så begyndte forskerne at koble yderligere oplysninger på.

- Så fik vi registeradgang hos Danmarks Statistik, og der har vi altså nogle muligheder som er ret unikke, også internationalt set. Vi ville gerne undersøge, om der var en forskel på for eksempel børn af akademikere, der bor 70 kilometer væk fra uddannelsesinstitutionen og så børn af akademikere, der bor nogle få kilometer væk, og der viste det sig, at der ingen forskel var, fortæller Elise Stenholt Sørensen.

Det var igennem Forskningsservice hos Danmarks Statistik, at Kraks Fond Byforskning fik deres data. Her er Ivan Thaulow kontorchef.

- Når der er unikke muligheder i Danmark for at lave den her slags undersøgelser, er det en kombination af, at vi har vanvittigt mange registerdata på fx uddannelse, indkomst og beskæftigelse og samtidig har nogle virkelig gode muligheder for at kombinere data med geografien. Det gav i dette tilfælde mulighed for at lave de afgørende afstandsberegninger fra hjem til uddannelsessted. Det, at man kan koble geografien til data, gør, at det kan bruges til en masse andre og mere avancerede ting. Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i en forureningskilde, så vil man kunne gå ind og afgrænse et geografisk område med fx en radius på x antal kilometer fra kilden og så se på hvilke forekomster, der har været af forskellige sygdomme gennem fx de seneste 30 år. Inden for de sidste fem til seks år er den her geografiske dimension, og de muligheder den giver, blevet flittigt udnyttet af forskere i hele landet, fortæller Ivan Thaulow.

Afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole, 2011

Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet.

Kilde: Kraks Fond Byforskning. Beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Social arv er afgørende
Forskningsprojektet fra Kraks Fond Byforskning viste altså, at de unge i højere grad læste videre i nærheden af byerne, og dermed uddannelsesinstitutionerne, end børn  længere ude på landet. Men undersøgelsen viste også, at det i virkeligheden ikke havde noget med afstand at gøre, men derimod at det var forældrenes baggrund, som var afgørende.

- Det kom virkelig bag på mig, at når vi tog højde for forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og andre demografiske forhold, så forsvandt den her forskel mht. afstand fuldstændig. Så forklaringen er, at når de unge i byerne i højere grad tager en videregående uddannelse, så har det ikke noget med afstand at gøre, men skyldes at forældrene geografisk fordeler sig sådan, at de der har en længere uddannede i højere grad bor i byerne og at det er de højtuddannedes børn, der er mere tilbøjelige til at uddanne sig. Og det gælder også den anden vej rundt: Børn af ufaglærte forældre, uddanner sig i mindre grad, hvad enten de bor i byen eller på landet. Så det er altså social arv og ikke afstand, der er afgørende, siger Elise Stenholt Sørensen.

Men betyder det så, at vi bare kan centralisere alle uddannelsesinstitutionerne i de store byer, når nu afstand ikke betyder noget? Nej, det gør det ikke.

 - Det er vigtigt, at være præcis her. Vi har taget udgangspunkt i, hvordan situationen ser ud i dag, og der er situationen, at 90 procent af de unge har 30 kilometer eller mindre til deres uddannelsessted. Men det er klart, at hvis man nu lagde alle uddannelser i de fire største byer, så vil det højst sandsynligvis få en eller anden effekt. Men vi kan konkludere, at som det ser ud i dag, så taber vi ikke nogen unge på grund af afstand, fastslår Elise Stenholt Sørensen.