Gå til sidens indhold

Priser

Priser

 
DST Survey udfører opgaver som indtægtsdækket virksomhed. Det overordnede princip for prisdannelsen på den slags opgaver er, at prisen skal dække de omkostninger, der er forbundet med at udføre den enkelte opgave. Derudover skal prisen bidrage til at dække en række indirekte omkostninger.

DST Surveys mulighed for at sælge ydelser til kunder er givet i Lov om Danmarks Statistik (Maj 2018, §1 stk. 5). Regler for prisfastsættelse fremgår af Moderniseringsstyrelsens Budgetvejledning.

Pris for dataindsamling

Da alle interviewundersøgelser i sagens natur ofte har et forskelligt fokus og målsætning, er prisen i høj grad afhængig af det konkrete design og gennemførelsen af undersøgelsen og i hvor høj grad DST Survey skal involveres i alle eller kun dele af processen. Så prisen afhænger fx af: Hvor høj skal svarprocenten være? Hvilken eller hvilke indsamlingsmetoder fungerer bedst? Skal de indsamlede data kombineres med andre data fx fra statistikregistrene? Hvilken form for efterbehandling skal der være af data?

Databehandleraftaler

I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører opgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. Du kan læse mere om vores databehandleraftaler her.

Kontakt os

Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på dstsurvey@dst.dk eller kontakt en af vores konsulenter her.

Kontakt

Bo Lønberg Bilde
Telefon: 39 17 32 55