PENS_TILLAEG
Navn
PENS_TILLAEGBeskrivende navn
Pensionstillæg for januar måned , kronerGyldighed
Gyldig fra: 01-01-1994Gyldig til: 01-01-2021
Databrud
Inden for variabel: JaPå tværs af variable: Nej
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
Pensionstillæg i januar, hele kroner.Pensionstillægget indgår som en del af folkepension og førtidspension for personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
Tillægget er skattepligtigt og indtægtsreguleres.
Når en førtidspensionist når folkepensionsalderen, overgår vedkommende til folkepension.
Se mere information om folkepensionsalder under variablen SLUTPENKODE.
PENS_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:
PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22
PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33
PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2
PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3
Detaljeret beskrivelse
Ved beregningen af pensionstillæggets størrelse indgår pensionistens samlivsforhold samt egen og eventuel partners indkomst.Nedenfor er en oversigt over samlivsstatus, som bruges ved beregning af pensionstillæg i perioden 1994 til 28. februar 1999. (Omfatter også alle personer, som har opnået ret til pension før 1. marts 1999 og ikke skifter samlivsstatus):
- Enlig: Samboende uden samliv. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige.
- Reelt enlig: Ikke samlevende, hvis flere på adressen så adskilt økonomi og husholdning.
- Gift: Gift eller ægteskabslignende samliv med en ikke pensionist.
- Samgift: Gift eller ægteskabslignende samliv med pensionist.
Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. marts 1999 til 31. december 2002:
- Enlig: Pensionist i ægteskabslignende forhold, hvor egen eller samlevers pension er opnået før 1. marts 1999, og forholdet er etableret før 1. marts 1999. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige.
- Reelt enlig: Bor alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, fx sammen med en logerende eller en slægtning.
- Gift/samlevende: Ægtepar, registrerede partnere og personer, hvor både egen pension og evt. samlevers pension eller samlivsforholdet er etableret efter 1. marts 1999.
- Samgift: Gift eller samlever med pensionist.
Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. januar 2003:
- Enlige: Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.- de har dog en nedslagsprocent på 32 hvor enliges er på 30,9 i 2015.
- Gift eller samlevende med pensionist
- Gift eller samlevende med ikke pensionist
Pensionstillæggets maksimumstørrelse afhænger både før og efter 1. marts 1999 af, om pensionisten er reelt enlig. Reduktion i pensionstillægget afhænger af pensionistens egen indkomst ud over social pension og for gifte/samlevende tillige af ægtefællens indkomst ud over social pension. Reduktionen i pensionstillægget afhænger endvidere af pensionistens samlivsstatus.
I perioden 1994 til 1998 modtog reelt enlige pensionister et særligt pensionstillæg, som blev aftrappet. Samtidig med aftrapningen steg pensionstillægget for reelt enlige pensionister. Det giver en stigning i pensionstillægget fra januar 1994 til januar 1999.
Fra 2015 er det maksimale pensionstillæggets også afhængig af om modtageren er førtidspenionist fra før 2003 eller folkepensionist.
For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og
https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven").
Maksimalt pensionstillæg (kr. pr. måned):
Årstal ... Reelt enlige ... Øvrige
1994 ............ 1.623 .... 1.623
1995 ............ 1.880 .... 1.629
1996 ............ 2.268 .... 1.668
1997 ............ 2.705 .... 1.674
1998 ............ 3.298 .... 1.714
1999 ............ 3.968 .... 1.798
2000 ............ 4.095 .... 1.878
2001 ............ 4.290 .... 2.002
2002 ............ 4.406 .... 2.056
Årstal ... Enlige ... Øvrige
2003 ... 4.547 ... 2.122
2004 ... 4.679 ... 2.184
2005 ... 4.773 ... 2.228
2006 ... 4.868 ... 2.273
2007 ... 4.985 ... 2.328
2008 ... 5.130 ... 2.396
2009 ... 5.289 ... 2.470
2010 ... 5.658 ... 2.735
2011 ... 5.766 ... 2.787
2012 ... 5.933 ... 2.868
2013 ... 6.028 ... 2.914
2014 ... 6.137 ... 2.966
Maksimalt pensionstillæg for folkepensionister (kr. pr. måned):
Årstal ... Enlige ... Øvrige
2015 ... 6.261 ... 3.043
2016 ... 6.399 ... 3.136
2017 ... 6.551 ... 3.223
2018 ... 6.728 ... 3.333
2019 ... 6.923 ... 3.453
2020 ... 7.122 ... 3.576
2021 ... 7.335 ... 3.707
Maksimalt pensionstillæg for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):
Årstal ... Enlige ... Øvrige
2015 ... 6.229 ... 3.010
2016 ... 6.298 ... 3.043
2017 ... 6.399 ... 3.092
2018 ... 6.479 ... 3.131
2019 ... 6.560 ... 3.170
2020 ... 6.635 ... 3.206
2021 ... 6.718 ... 3.246
Bilag
GrafTabel
Populationer:
Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension
Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt.