Sociale Pensioner

Beskrivelse

Statistikken indeholder alle, der har modtaget folke- og førtidspension januar det pågældende år eller i løbet af det forgående år med bopæl i Danmark, samt personer bosat i udlandet som modtager dansk pension.

Der skelnes mellem følgende pensionsarter:
· Folkepension
· Højeste førtidspension
· Mellemste førtidspension
· Forhøjet almindelig førtidspension
· Almindelig førtidspension
· Ny førtidspension (fra januar 2003)
· Seniorpension (fra januar 2020)

Referencetiden er januar hvert år. Med virkning fra januar 2009 er udtrækskriterierne ændret, således er pensionister som er fyldt 65 år inden årets udgang bliver regnet med som folkepensionister i opgørelsen pr. januar, uanset om pensionen betales forud eller bagud. Det medfører, at ca. 700 personer medregnes som folkepensionister, mens de efter den hidtidige metode ville have været regnet som førtidspensionister.

Den samlede pålidelighed er meget god, da pensionsregisteret er et administrativt (udbetalings) register med fuld dækning. Fra marts 2020 administreres data af Udbetaling Danmark/ATP. Førhen blev data administreret af KMD. Materialet bliver fejlsøgt først og fremmest maskinelt, men også manuelt med rettelser. Kommunerne har mulighed for at melde tilbage, hvis tallene ikke stemmer med kommunens egne tal.

Over registerperioden er der sket følgende væsentlige ændringer:

1. 
   

   januar 1994 bliver de sociale pensioner bruttoficeret dvs. gjort skattepligtige. I forbindelse med bruttoficeringen af pensionerne, er grundbeløbet nedsat, mens pensionstillægget er hævet markant.

   
   


2. 
   

   januar 1994 bliver der indført et pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Beløbet, bliver ydet som kompensation for, at det forhøjede personfradrag bortfaldte.

   
   


3. 
   

   januar 1995 bliver det særlige pensionstillæg udspecificeret i to tillæg: Pensionstillæg, reelt enlig og et særligt pensionstillæg som gradvist bliver overført til pensionstillæg, reelt enlig, og ophører i 1999.

   
   

Fra og med året 1995 er den manuelle indberetning af pensionister på plejehjem ophørt.

Fra 1. januar 1995 administreres alle pensionsudbetalinger for pensionister bosat i udlandet af Socialministeriet. Ændringerne medfører, at det ikke længere er muligt at skelne mellem personer, der alene modtager dansk pension og personer der både modtager dansk pension og EU-pension.

Fra året 1999 og frem er tal for folke- og førtidspensioner offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Fra og med statistikken for 2010, bliver denne artikel ikke længere publiceret. Hovedtal vil være tilgængelige i Statistikbanken.

1. 
   

   januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft der supplerer den tidligere lovgivning. Alle, der før denne dato har søgt eller fået tilkendt førtidspension, er omfattet af den tidligere lovgivning; også hvis det drejer sig om ansøgninger om forhøjelser af førtidspensionsniveauet. Ansøgere efter denne dato er omfattet af den nye førtidspension. Der skelnes i den nye lovgivning ikke længere mellem flere førtidspensionsniveauer. Satsen beregnes ud fra højeste sygedag-pengesats. Satsen beregnes forskelligt for enlige førtidspensionister og samlevende førtidspensionister.

   
   


2. 
   

   juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år, bliver folkepensionister, fra de er fyldt 65 år.

   
   

Fra 2005 kan folkepensionister modtage en supplerende engangsydelse, også kaldet "ældrechecken". Ydelsen afhænger af egen og samlevers indtægt og likvide formue.

I 2006 blev der indført en ekstra tillægsydelse til almindelig og almindelig forhøjet førtidspension. Ydelsen er skattefri.

Fra 1. juli 2008 er der indført en ny lov om udskudt pension. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udskyde deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder og højst i 10 år til sammen. Fra 1. juli 2018 kaldes opsat pension for ventetillæg og kan udbetales på 3 måder; livsvarig ventetillæg, 10-årigt forhøjet ventetillæg for både grundbeløb og pensionstillæg, eller et engangsbeløb for det udskudte grundbeløb og 10-årigt forhøjet ventetillæg for pensionstillæg.
Førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal tilbydes ressourceforløb, der skal forbedre chancen for at blive en del af arbejdsmarkedet.
I årene 2019-2022 hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/

For yderligere information se venligst Kvalitetsdeklarationen for Folke- og Førtidspension på: http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/941
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension

Variable