Sundhed og livskvalitet

Denne analyse undersøger livskvaliteten (livstilfredsheden) for personer, der af forskellige årsager er i kontakt med sundhedssystemet. Det vil sige, at den sammenholder danskernes egne oplevelser af kvaliteten af deres tilværelser med de faktiske sundhedsydelser, de har modtaget. Analyse belyser sammenhænge i form af korrelationer og dermed ikke nødvendigvis kausale sammenhænge.

Analysen kombinerer to forskellige typer af oplysninger om den danske befolkning. Den ene type er spørgeskemadata fra en stor stikprøve af danskere, som blandt andet indeholder svar på spørgsmålet, Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? (på en skala fra 0-10). Den anden type er registerdata, som er administrative oplysninger fra fx sygehuse, regioner og apoteker vedrørende danskernes forbrug af sundhedsydelser og køb af lægemidler.

Registeroplysningerne er fra Danmarks Statistiks statistikregistre. Spørgeskemaoplysningerne er fra en undersøgelse af danskernes livskvalitet med mere end 122.000 besvarelser fra personer på mindst 18 år, som Danmarks Statistik foretog i 2023 på vegne af Realdania (se nærmere om undersøgelsen i boks 1)^{[note 1]}. I analysen refererer befolkningen og danskerne til denne aldersgruppe. Realdania har tidligere udarbejdet rapporten Vores Livskvalitet på baggrund af de samme oplysninger.

I spørgeskemaundersøgelsen indgår også spørgsmål om oplevet helbred. Inden analysen undersøger livskvalitet sammenholdt med sundhedsydelser, beskriver den danskernes oplevede helbred og livskvalitet.

Oplevet helbred og livskvalitet

Der er en stærk sammenhæng mellem danskernes tilfredshed med eget helbred og tilfredshed med livet generelt (livskvalitet). Figur 1 viser, hvordan befolkningens gennemsnitlige livskvalitet varierer i forhold til tilfredshed med eget helbred vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Figuren bygger på svarene i Realdanias undersøgelse^{[note 2]}. Gennemsnitlig livskvalitet varierer fra 3,5 for personer, der har vurderet eget helbred til '0', til 8,9 for personer, der har vurderet eget helbred til '10'.

Både livskvalitet og tilfredshed med eget helbred har en sammenhæng med alder - ældre mennesker (op til omkring 80 år) rapporterer i gennemsnit højere livskvalitet (8,1 blandt 71-80 årige) end yngre (7,1 blandt 18-30 årige), jf. bilag 1. Derfor er resultaterne i figur 1 og i den resterende analyse opgjort som om, at alle personer i alle svarkategorier har samme aldersfordeling som hele befolkningen, jf. boks 2.^{[note 3]} Det giver et tydeligere indtryk af forholdet mellem tilfredshed med eget helbred og livskvalitet.

Spørgeskemaet om livskvalitet indeholder tilsvarende spørgsmål om tilfredshed med nabolag, uddannelse, bolig, job, økonomi og sociale relationer, som ligeledes hænger tydeligt sammen med livskvalitet. Når man i en statistisk model tager højde for, at tilfredshed med disse forskellige aspekter af livet er korreleret både med hinanden og med alder, viser det sig dog, at helbred og i lidt mindre grad sociale relationer har den stærkeste sammenhæng med livskvalitet.^{[note 4]}

I det følgende ser analysen på forholdet mellem livskvalitet og udvalgte registeroplysninger vedrørende brug af eller kontakt til sundhedsvæsenet.

Kontakt til egen læge eller psykolog

De fleste er i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et år. Den hyppigste kontakt er til egen læge. 77 pct. af befolkningen havde kontakt til almen praktiserende læge (i dagtid) i 2024, jf. Statistikbanken. Færre er i kontakt med psykolog eller privatpraktiserende psykiater (ca. 2 pct. i 2024).

Kontakt til almen praktiserende læge er i sagens natur ikke udtryk for alvorlig sygdom, jf. figur 3. Personer med få kontakter til lægen (de grønne søjler i figur 3) har som gruppe kun lidt lavere livskvalitet end personer uden kontakt til egen læge (den blå søjle). Personer med ti eller flere kontakter har dog i gennemsnit en livskvalitet på 7,1.

Personer, som har haft psykiatrisk kontakt i praksissektoren (privatpraktiserende psykiater eller psykolog), har lavere livskvalitet end øvrige (de orange søjler). Disse personer har - fordelt på antallet af kontakter - i gennemsnit en livskvalitet på 5,8-6,5, jf.de orange søjler i figur 3.

Ophold på sygehuset

Sygehusophold kan enten være somatiske eller psykiatriske samt være korte (under 12 timer) eller længere (mindst 12 timer). Figur 5 følger denne opdeling og opdeler desuden befolkningen efter antallet af ophold på sygehuset op til 12 måneder før den dag, de besvarede spørgeskemaet om livskvalit.

Figuren viser, at personer med somatiske eller psykiatriske ophold, i gennemsnit har lavere livskvalitet end personer uden kontakt til sygehuset, og at psykiatriske patienter oplyser den laveste. Livskvaliteten blandt personer med somatiske ophold er lavest blandt dem, som har haft to eller flere sygehusophold på mindst 12 timer (6,8), mens den til sammenligning blandt personer med psykiatriske ophold er højest blandt dem, som havde et enkelt sygehusophold på under 12 timer (6,0).

Både blandt personer med somatiske og psykiatriske ophold er den gennemsnitlige livskvalitet lavere, hvis opholdene varede mindst 12 timer. Samtidig er livskvaliteten lavere, jo højere antallet af ophold er.

Personer med 1-2 somatiske ophold på under 12 timer på sygehuset har i gennemsnit næsten samme livskvalitet som personer uden ophold på sygehuset. Det kan ses i sammenhæng med, at ophold på under 12 timer ikke nødvendigvis er udtryk for helbredsudfordringer. Der kan fx være tale om forebyggelse eller opfølgning på tidligere behandling.

Aktionsdiagnose og ophold på sygehuset

Livskvaliteten varierer mellem forskellige patientgrupper på sygehuset. Mens gravide og fødende kvinder i gennemsnit har højere livskvalitet end deres jævnaldrende, har patienter med en række andre diagnoser lavere livskvalitet end resten af befolkningen.

Figur 6 viser livskvaliteten for den del af befolkningen, der har haft relativt mange ophold på sygehuset. Figuren tager udgangspunkt i hoveddiagnosegruppen. Hoveddiagnosegruppen indikerer, hvilken type af sygdom eller lidelse personen er blevet behandlet for og/eller i hvilken del af kroppen. For hver hoveddiagnosegruppe indgår kun personer, der enten har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. med flest ophold på sygehuset på under 12 timer inden for den pågældende hovedgruppe. Denne afgrænsning er valgt for at fokusere på personer, som har en aktiv sygdom.

Der er forskel på livskvaliteten i forskellige patientgrupper. Personer, der har haft ophold på sygehuset i forbindelse med Graviditet, fødsel og barselsperiode, har den højeste livskvalitet (7,9). Gravide og fødende er også den eneste patientgruppe med en højere livstilfredshed end deres jævnaldrende (personer under 50 år). Modsat har personer med diagnoser inden for Neoplasmer samt Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andensteds i gennemsnit lavest livskvalitet blandt somatiske patienter (hhv. 6,9 og 6,6). Livskvaliteten i disse to grupper kan ses i sammenhæng med, at neoplasmer i mange tilfælde er kræft i form af ondartede svulster, mens symptomer og abnorme fund refererer til tilstande, som ikke klart kan diagnosticeres, hvorfor behandlingen kan være uafklaret for patienten.

Personer, der er blevet behandlet for Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, har den laveste livskvalitet (5,3), hvilket stemmer overens med at psykiatriske patienter i gennemsnit har lavere livskvalitet end somatiske patienter, jf. afsnittene om kontakt til egen læge eller psykolog og ophold på sygehuset.

I figur 6 repræsenterer de lodrette linjer den gennemsnitlige livskvalitetsscore for personer i den angivne aldersgruppe. Disse aldersgrupper er valgt for at kunne sammenligne personerne i hovediagnosegrupperne med øvrige personer. Aldersgrupperne er nødvendige, da nogle patientgrupper næsten udelukkende tilhører bestemte aldersgrupper. Fx er fødende kvinder sjældent 50 år eller mere. Se desuden boks 2 for aldersstandardisering.

Den præcise rangering af livskvaliteten mellem de forskellige diagnosegrupper er usikker, da antallet af respondenter inden for nogle grupper er relativt lille. Særligt diagnosegrupperne Medfødte misdannelser og kromosomanomalier, Sygdomme i blod og bloddannende organer mv. samt Visse infektiøse og parasitære sygdomme er behæftet med høj usikkerhed, men niveauet i grupperne vurderes dog som retvisende.

Kroniske sygdomme

Der kan være mennesker, som har en dårlig sundhedstilstand, men som kun sjældent har direkte kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder fx visse kronikere. For også at undersøge disse grupper kombinerer vi oplysninger om registrerede diagnoser ved ophold på sygehus med oplysninger om køb af receptpligtige lægemidler. Personer med kroniske sygdomme er afgrænset på samme måde som i Sundhedsdatastyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser. Disse personer er aldersstandardiseret med en aldersgruppe, der svarer til patientgruppen, jf. boks 2.

Overordnet har kronikere lavere livskvalitet end deres jævnaldrende, jf. figur 7, hvor de vandrette linjer angiver den gennemsnitlige livskvalitet for alle personer i den angivne aldersgruppe. Der er imidlertid forskelle mellem de kroniske tilstande. Livskvaliteten er dårligst blandt personer med en psykisk lidelse (demens eller skizofreni), men livskvaliteten er også relativt lav blandt kronikere med KOL (0,7 under gennemsnittet for 50+-årige) eller hjertesvigt (0,6 under gennemsnittet for 50+-årige). Disse forskelle i livskvalitet er dog stadig mindre end for nogle af hoveddiagnosegrupperne i figur 6.

Analysen har hidtil handlet om brug af sundhedsydelser og livskvalitet i forskellige grupper. Nedenfor ser vi på, om patienterne har personer i deres privatliv (nære pårørende), som muligvis kan støtte dem.

Livskvalitet, sundhed og pårørende

Personer med pårørende (jf. boks 3) har overordnet en højere oplevet livskvalitet end andre. Det gælder især personer med en partner, mens personer uden hverken en partner, voksne børn eller forældre har noget lavere livskvalitet end gennemsnittet, jf. figur 8. Personer med voksne børn og personer med (levende) forældre har nogenlunde samme gennemsnitlige livskvalitet, som deres jævnaldrende. I figur 8 kan og vil nogle personer indgå i flere søjler.

Livskvalitet er korreleret med både pårørendestatus og antal ophold på sygehuset. Nedenfor ser vi på, hvordan livskvaliteten for personer, der har modtaget behandling på sygehuset, varierer med, hvorvidt de har en partner eller ej. Der fokuseres på partnerrelationen, da forskellen i livskvalitet tilsyneladende er størst for personer henholdsvis med og uden en partner.

Både somatiske og psykiatriske patienter har højere livskvalitet, hvis de har en partner, end hvis de ikke har. Forskellene i livskvalitet er den samme blandt somatisk syge, psykisk syge og øvrige personer (0,7 i alle tre grupper), jf. figur 9.

I figuren er personer klassificeret som somatisk eller psykisk syge, hvis de har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. af befolkningen med flest ophold på sygehuset på under 12 timer med henholdsvis somatisk eller psykiatrisk behandling.

Figur 9 viser livskvalitet for personer med relativt mange sygehusophold. Figur 11 viser, hvordan livskvaliteten for pårørende til patienter varierer i forhold til sygdommens karakter (somatisk eller psykiatrisk, afgrænset som i figur 9).

Personer med pårørende (barn, partner, forældre) i psykiatrisk behandling har dårligere livskvalitet end øvrige personer med enten barn, partner eller forælder. Forskellen i livskvalitet er større blandt personer med børn eller partner i psykiatrisk behandling (0,6 lavere i gennemsnit i forhold til alle med børn eller partner). Forskellen er dog mindre for personer med psykisk syge forældre (0,2 point lavere i forhold til alle med levende forældre). Til sammenligning har personer, som selv har haft et enkelt ophold på psykiatrisk sygehus på mindre end 12 timer, en livskvalitet på 1,5 point lavere end gennemsnittet for alle på 18 år eller derover, jf. figur 5.

For personer, hvis barn, forælder eller partner er somatisk patient på sygehuset, er der næsten ingen afvigelse fra den gennemsnitlige livskvalitet.

Bilag

Noter