Uændret opsparingsandel i 2. kvartal
30. september 2026
I andet kvartal 2026 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed er opsparingsandelen næsten uændret i forhold til første kvartal 2026, hvor opsparingsandelen var 8,8 pct. Den disponible indkomst steg med 3,6 mia. kr. svarende til 1 pct., hvilket var det samme som stigningen i forbruget, hvorfor opsparingsandelen forblev uændret.
Stigning i disponibel indkomst drevet af løn og sociale overførsler
I faktiske tal er disponibel indkomst i andet kvartal 2026 steget med 10,2 mia. kr. sammenlignet med andet kvartal 2025. Denne udvikling svarer til en stigning på 2,8 pct. Udviklingen er drevet af en stigning i lønindtægter og udbetalte sociale ydelser, som er steget med hhv. 13,4 mia. kr. svarende til 3,3 pct. og 10,4 mia. kr. svarende til 8,0 pct. Stigningen i udbetalte sociale ydelser er dels drevet af en stigning i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner og dels af udbetalingen af den skattefrie fødevarecheck, som i andet kvartal udgjorde 3,2 mia. kr.
Husholdningernes finansielle opsparing er lavere end for et år siden
Husholdningernes finansielle opsparing var 17,5 mia. kr. i andet kvartal 2026, hvilket er 11 mia. lavere end i samme kvartal forrige år. Den lavere finansielle opsparing skyldes primært, at forbruget er steget mere end disponibel indkomst. Mens disponibel indkomst er steget med 10,2 mia. kr., er forbruget steget med 16,4 mia. kr. Dermed har husholdningerne haft et mindre overskud til at øge deres finansielle formue end for et år siden.
Husholdningernes indkomst- og opsparing, faktiske tal
|
|
2025* |
2026* |
Udvikling |
||||
|
|
1. kvt |
2. kvt |
3. kvt |
4. kvt |
1. kvt |
2.kvt |
|
|
|
mia. kr. |
pct. |
|||||
1 |
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst |
|
|
|
|
|
|
|
2 |
Aflønning af ansatte |
379,6 |
401,7 |
376,4 |
396,9 |
390,1 |
415,1 |
3,3 |
3 |
Modtaget formueindkomst |
103,1 |
48,0 |
42,9 |
36,9 |
102,6 |
44,6 |
-6,9 |
4 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
|
|
|
|
|
|
|
5 |
Andre løbende overførsler, modtaget |
|
|
|
|
|
|
|
6 |
Indtægter i alt (1+2+3+4+5) |
697,8 |
660,3 |
630,2 |
650,5 |
719,1 |
680,7 |
3,1 |
7 |
Betalt formueindkomst |
15,7 |
15,6 |
15,5 |
15,7 |
16,6 |
16,2 |
3,8 |
8 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
|
|
|
|
|
|
|
9 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
49,9 |
52,0 |
49,9 |
52,7 |
53,9 |
49,8 |
-4,2 |
10 |
Andre løbende overførsler, betalt |
18,8 |
18,8 |
18,8 |
18,7 |
18,7 |
18,9 |
0,6 |
11 |
Udgifter i alt (7+8+9+10) |
274,6 |
293,9 |
285,4 |
293,6 |
290,3 |
304,1 |
3,5 |
12 |
Disponibel bruttoindkomst |
|
|
|
|
|
|
|
13 |
Modtaget korrektion for |
|
|
|
|
|
|
|
14 |
Individuel forbrugsudgift |
327,2 |
333,2 |
326,1 |
357,5 |
341,0 |
349,6 |
4,9 |
15 |
Til opsparing (12-14) |
95,9 |
33,2 |
18,7 |
-0,6 |
87,8 |
26,9 |
-18,9 |
16 |
Udgifter til investeringer i faste aktiver og kapitaloverførsler |
|
|
|
|
|
|
|
17 |
Finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) (12+13-14-16) |
|
|
|
|
|
|
|
*Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. |
Husholdningernes finansielle nettoformue steg i 2. kvartal
De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 462 mia. kr. i andet kvartal 2026. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer. Derudover bidrog husholdningernes finansielle opsparing ligeledes til stigningen i nettoformuen med de omtalte 17,5 mia. kr. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 9.046 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2026.
Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2026
30. september 2026 - Nr. 255
Næste udgivelse: 22. december 2026
Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Stefan Koch Olsen, tlf. 51 23 92 17
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.