Genforeningen i tal
Er det blevet bedre at være dansker på de 100 år, der er gået, siden Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920? Er sønderjyderne noget helt særligt i forhold til resten af Danmark – og ligner de mon deres naboer syd for grænsen? Denne side sætter tal på forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi.
Før og nu: Vores liv og familie
Vi er flere og ældre
Den danske befolkning er ikke bare blevet større på 100 år. Alderssammensætningen har også ændret sig til flere ældre og færre børn og unge.
Kilder: statistikbanken.dk/folk1a og Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-1960.
Gennemsnitsdanskeren før og nu
Træk pilen i midten til højre eller venstre for at sammenligne tal for Danmark ved genforeningen med i dag.
Kilder: På landet: statistikbanken.dk/by1 samt materiale i Danmarks Statistik, tal for 1921 og 2019. Parcelhus: statistikbanken.dk/bygv06, tal for 2019. Ægteskab: statistikbanken.dk/vie1, tal for 2018. Middellevetid: statistikbanken.dk/hisb7, 5-årigt gns. 1916-1920 og 2-årigt gns. 2018-19. Dødfødte: statistikbanken.dk/hisb3, tal for 2018. Befolkning: statistikbanken.dk/ft, tal for 1921. Ind- og udvandring: statistikbanken.dk/hisb3, tal for 1928 og 2019.
Færre børn i familien
Familiemønstre og normer ændrer sig over tid. Det, der er helt normalt i dag, var på nogle områder utænkeligt for 100 år siden – og omvendt. Vi får færre børn – og færre end de 2,1 i gennemsnit pr. kvinde, der opretholder befolkningens størrelse på sigt.
Kilde: statistikbanken.dk/fod3
Navnetrends skifter
Får vores babyer oldemors og oldefars navn?
Kilde: Gamle navne: Politiken.dk. Nye navne: dst.dk/navne
Var mødrene yngre i gamle dage?
I 1920 var nybagte mødre i gennemsnit 30 år – ikke langt fra kvinderne i dag. Men kvinderne fik i gennemsnit 3,3 børn, så fødslerne var fordelt over mange år.
Gennemsnitsalder for fødende kvinder
Kilde: statistikbanken.dk/fod11
Færre storfamilier og flere, der bor alene
Kilder: statistikbanken.dk/fam55n fra 1986 og frem og Levevilkår i Danmark (1976).
GÆT EN UDVIKLING
I kirke eller på rådhuset?
I 1920 blev 6 pct. viet på rådhuset. Hvordan tror du, det er gået siden?
Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve.
Kilde: statistikbanken.dk/hisb3
Var dine forældre gift, da du kom til verden?
12 pct. blev født af ugifte i 1920. Hvordan tror du, det er gået siden?
Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve.
Kilde: statistikbanken.dk/hisb3
Til døden os skiller – eller…?
I 1920 var der 1.223 skilsmisser i Danmark. Siden er det blevet mere almindeligt at bryde op.
Skilsmisser pr. år
Kilde: statistikbanken.dk/hisb3
De værnepligtige er vokset 12 cm på 100 år
Kilder: Statistisk Årbog 1921 og Forsvarsministeriet, Personalestyrelsen.
Hvad dør vi af?
Kræft har været årsag til stadigt flere dødsfald, mens hjertedødeligheden er faldet støt siden 1970’erne.
Kilder: Kvinder og mænd i 100 år og statistikbanken.dk/dod1
Fra land til by på 100 år
Med urbaniseringen har stadigt færre adresse på landet, men det er ikke de store byer, der har overtaget flest indbyggere.
Kilde: Materiale i Danmarks Statistik og statistikbanken.dk/by1
Anm: Faldet for de store byer i 1990’erne skyldes, at hovedstadsområdet formindskes, og der derved dannes nye byer.
Før og efter genforeningen
Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen
Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu?
Før og nu: Priser og forbrug
Er det blevet dyrere at være dansker?
Kronen er ikke, hvad den har været. Prisindekset er mere end 22-doblet i perioden. Havde man en femmer i 1920, svarede det til 113 kr. i dag. Se selv, hvad din månedsløn eller husleje svarede til i 1920-kroner.
Prisberegner
Indtast et beløb og vælg hvilke år, der skal omregnes fra og til:
Hvor meget har priserne ændret sig?
Formel: (beløb * nyt indeks) / gammelt indeks = nyt beløb.
Fra tabel: PRIS8
Har vi råd til det samme som før?
Noget er steget mere end andet.
Kilder: Danmarks Statistiks kontor for priser og forbrug og Statistisk Årbog, Politiken 1920
Hvad kan man få for en 25-øre?
25-øren er udgået, men mønten var nok til at købe lidt mad og drikke omkring genforeningen.
Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød
I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode.
Priserne er ikke altid steget som i dag
I 1920 steg priserne 19 pct. på et år, mens inflationen de seneste år kun har været ca. 1 pct. eller mindre.
Årlig inflation
Kilde: statistikbanken.dk/pris9
GÆT EN UDVIKLING
Røg de flere cigaretter i gamle dage?
I 1923 købte hver dansker over 18 år i gennemsnit 555 cigaretter om året. Vores rygevaner er bl.a. blevet påvirket af rationering af salget efter 2. Verdenskrig og strammere rygelove efter årtusindeskiftet. Desuden ved vi nu alt om, hvor usundt det er at ryge. Så hvordan tror du, udviklingen er gået på 100 år?
Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve.
Kilde: statistikbanken.dk/alko2
Anm: På grund af manglende data er tal for 1921, 1922, 1924, 1925 og 1927 estimeret.
Drak de mere i gamle dage?
I 1921 drak hver indbygger over 18 år i gennemsnit 4,5 liter ren alkohol om året. Nu ved vi bedre, eller gør vi? Gæt udviklingen siden 1921.
Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve.
Kilde: statistikbanken.dk/alko2
Anm: På grund af manglende data er tal for 1956-1959 og 1961-1964 beregnet.
Alkohol og røg gennem et århundrede
Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig
Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset.
Er sønderjyder noget helt særligt?
Er gode råd blevet dyrere?
Gode råd er en sønderjysk kage, der indgår i det berømte sønderjyske kagebord.
Kilde: Danmarks Statistiks kontor for priser og forbrug.
Anm.: Skal man i gang med at bage, skal der også bruges vaniljesukker, kardemomme og et gode råd-jern til at lave de flotte mønstre.
Søde tænder på landsplan
Det sønderjyske kagebord er ikke gratis – men københavnerne lader sig også friste til at besøge bageren
Kilde: Danmarks Statistiks regnskabsstatistik.
God økonomi sydpå
Sydjyderne har råd til kager. Landsdelen har et af landets højeste BNP pr. indbygger efter Københavnsområdet.
Sydjylland har en vigtig rolle i den danske landbrugsproduktion
De sydjyske stalde er fulde af liv med førstepladser i både antallet af køer og får og medaljepladser til grise og heste.
Kilder: statistikbanken.dk/bdf11 og statistikbanken.dk/hdyr07.
Anm.: Husdyrene er opgjort for regionen Sydjylland, mens arealet er beregnet ud fra Sønderjylland, og de to regioner er ikke sammenfaldende.
Naboer over grænsen
Mindretal her og der
Grænseområdet rummer en række mindretal. Det tyske mindretal i Danmark og det danske i Tyskland har egne foreninger og institutioner.
Kilde: Ritzau
Hvad skete der i stemmeboksene i 1920?
Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland
Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.
Naboer med forskellige navne
Top-3 babynavne i 2018 varierer – både mellem lande og regioner.
Kilder: gfds.de og dst.dk/navne
Hvor digitale er vi?
Både lokalt og nationalt er danskerne mere digitaliserede end naboerne sydpå, men tyskerne sælger flere varer over internettet.
Kilder: Eurostat database tabel isoc_r_iuse_i. Mere information i Eurostat Regional Yearbook.
På tværs af regioner og lande
Selv om vi ligner hinanden nord og syd for grænsen, er der også forskelle
Kilde: Eurostats regional Yearbook 2023 statistical atlas