Delmål 15.5: Beskyt biodiversitet og naturlige levesteder
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
Indikatorer
15.5.1: Rødliste-indeks
Forklaring
Rødlisten er en fortegnelse over plante-, dyre- og svampearter som vurderes i risiko for at uddø. Indikatoren, som kun beregnes med års mellemrum, er beregnet af Aarhus Universitet ud fra FN-definitionen (som følger definition anvendt af IUCN, International Union for Conservation of Nature). Kriteriet om at følge de samme arter er i muligt omfang opfyldt. Seneste beregning af indikator/indeks fra 2019 er baseret på 5.523 arter. Indikatorens værdi udtrykker i hvor høj grad truede arter er beskyttet mod udryddelse, idet en værdi tæt på 1 betyder en høj grad af beskyttelse (livskraftig) og en værdi nærmere 0 betyder en lav grad af beskyttelse (regionalt uddød).