Flest personer i 15 år fik nyt fornavn i 2021
Navne - hele befolkningen 1. januar 2022
I 2021 fik 6.281 personer et nyt fornavn. Det var det højeste antal siden navneloven blev lavet om i 2006, hvor 6.315 personer skiftede fornavn. To ud af tre, der fik et nyt fornavn i 2021, var kvinder. Gennem de seneste 20 år har dette været niveauet for fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til, hvem der har fået et nyt fornavn.
Kilde: www.dst.dk/navneForskellige typer af nye fornavne
Nogle typer af skift i fornavne var ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer var, at en eller flere stavelser blev fjernet, og andre tog helt nye fornavne. I 2021 var den hyppigste ændring for kvinder fra Susanne til Sanne med 20, fra Cecilie til Cille med 11 og fra Charlotte til Lotte med 8. For mændene var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 18. Derefter kom skift fra Alex til Alexander og fra Fjordur til Fjord, begge med 4.
Hver 11. person tog et fornavn, der ikke eksisterede i forvejen
Af de 6.281 personer, der i 2021 fik et nyt fornavn, skiftede 569 personer til et navn, der ikke fandtes som første fornavn blandt befolkningen i Danmark for et år siden.
Tre ud af fire, der skiftede efternavn, var kvinder
Ser man bort fra 2006 og 2007, hvor den nuværende navnelov blev indført, så har antallet af skift i efternavne ligget meget stabilt på ca. 40.000 om året. Der er en klar overvægt af kvinder, der skifter efternavn. Tre ud af fire er kvinder, og det gælder for samtlige år i løbet af de seneste 20 år. At overvægten er kvinder skyldes formentlig, at det typisk er kvinden, der skifter efternavn i forbindelse med en vielse. Gennemsnitsalderen for kvinder, der i 2021 byttede ét efternavn ud med et andet var 35 år. For mændene var det 31 år.
Kilde: www.dst.dk/navneDe mest almindelige navne har 'sen'-efternavne
Ved indgangen til 2022 var Kirsten Jensen på førstepladsen som det mest almindelige fulde navn med 647 personer. På anden- og tredjepladsen kom Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som hhv. 630 og 601 hed.
Ser man kun på første fornavn og efternavn, dvs. at personer også kan have et eller flere mellemnavne, var de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd, som 2.999 hed, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.033 hed.
De ti mest almindelige navnekombinationer. 1. januar 2022
Mænd |
|
Kvinder |
||||||||
Fulde navn |
Antal |
|
Første fornavn |
Antal |
|
Fulde navn |
Antal |
|
Første fornavn |
Antal |
Henrik Nielsen |
601 |
|
Jens Jensen |
2999 |
|
Kirsten Jensen |
647 |
|
Kirsten Jensen |
2033 |
Michael Jensen |
592 |
|
Lars Jensen |
2454 |
|
Kirsten Nielsen |
630 |
|
Kirsten Nielsen |
1911 |
Michael Nielsen |
584 |
|
Niels Nielsen |
2325 |
|
Hanne Nielsen |
566 |
|
Anne Jensen |
1879 |
Henrik Jensen |
531 |
|
Lars Nielsen |
2322 |
|
Susanne Nielsen |
517 |
|
Anne Nielsen |
1864 |
Jan Nielsen |
530 |
|
Michael Jensen |
2290 |
|
Helle Nielsen |
513 |
|
Hanne Nielsen |
1851 |
Michael Hansen |
524 |
|
Jens Nielsen |
2285 |
|
Lene Nielsen |
506 |
|
Hanne Jensen |
1849 |
Jørgen Nielsen |
484 |
|
Michael Nielsen |
2165 |
|
Kirsten Hansen |
503 |
|
Mette Nielsen |
1645 |
John Hansen |
480 |
|
Henrik Jensen |
2149 |
|
Susanne Jensen |
501 |
|
Kirsten Hansen |
1636 |
Flemming Nielsen |
478 |
|
Henrik Nielsen |
2135 |
|
Hanne Jensen |
498 |
|
Helle Nielsen |
1623 |
Henrik Hansen |
473 |
|
Jan Nielsen |
2107 |
|
Marianne Nielsen |
472 |
|
Mette Jensen |
1623 |
Kilde: www.dst.dk/navne |
Nyt fra Danmarks Statistik
19. januar 2022 - Nr. 16
Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. januar 2023
Kontakt
- Dorthe Larsen, tlf. 23 49 83 26
Kilder og metode
Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar.
I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn.