Grønt nationalregnskab skaber nye indsigter
I morgen, onsdag d. 26. april 2017, afholder Danmarks Statistik sammen med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg en konference om Danmarks nye grønne nationalregnskab.
25. april 2017 kl. 10:00
Det grønne nationalregnskab bringer information om miljø og ressourcer, som fx vand, energi og affald, på en harmoniseret og brugbar form, så tallene nu hænger snævert sammen med de økonomiske størrelser i det almindelige nationalregnskab. Samtidig er der for første gang tegnet et detaljeret og samlet billede af materialestrømmene i den danske økonomi. Alle ressourcer og materialer – fra forskellige typer biomasse til forskellige mineraler – er opgjort konsistent og for brancher på samme måde som den økonomiske aktivitet.
Hvorfor er det så fedt?
Jo, vi kan dermed sige, hvilke aktiviteter der påvirker materialestrømmene og affaldsmængderne hvor meget. For eksempel kan vi bruge det traditionelle nationalregnskabs input-output modeller til at sige, hvordan fx en øget eksport vil påvirke aktiviteten i de forskellige brancher, og så bruge det grønne nationalregnskab til at sige, hvad aktivitetsændringerne indebærer for materialeefterspørgsel og affaldsmængder.
Vi har som et eksempel konkret set på tre stiliserede regnestykker, hvor hhv. det private forbrug, eksporten og investeringerne er sat i vejret med 1 mia. kr. Enhver som har fået en mursten over tæerne ved, at det gør ondt. Så det er nok ikke overraskende, at en investeringsstigning, som også indeholder en stigning i byggeinvesteringerne, giver tre gange så meget ekstra affald målt i vægt som tilsvarende stigninger i eksport og forbrug. Omvendt giver en stigning i eksporten anledning til et meget større ekstra vandforbrug end stigninger i investeringer og forbrug, hvilket nok heller ikke er så overraskende, når man betænker landbrugets og fødevareindustriens andel af eksporten og de betydelige mængder vand, der bruges til at fremstille og forarbejde fødevarer. Dette er selvfølgelig kun et udpluk af de resultater, man kan beregne.
Perspektivet med det grønne nationalregnskab er altså, at man kan vurdere, hvordan ændringer i økonomien påvirker forskellige aspekter af vores miljø – og desuden hvordan miljøhensyn og -regulering spiller ind på økonomien. Det kræver dog, at der findes penge til den fremtidige drift af det grønne nationalregnskabssystem, som vi nu har udviklet gennem en treårig Finanslovsbevilling for årene 2015-17.
Hvem kan være interesserede i det grønne nationalregnskab?
Ja, vi fik jo pengene til udviklingen af systemet fra Folketinget. Og politikerne vil også være nogen af dem, som har nytte af det. Det grønne nationalregnskab åbner jo for muligheden til, at man kan beregne de miljømæssige konsekvenser over en bred kam af forskellige politikinitiativer. Herudover vil det grønne nationalregnskab kunne bidrage til den løbende monitorering af FN’s verdensmål. Regeringen har også nedsat et Advisory Board, som inden sommer skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan bevæge os i retning af en cirkulær økonomi – og mon ikke en af anbefalingerne bliver, at man skaffer et datagrundlag, som gør det muligt at se, om man er på rette vej? Det er netop en rolle for det grønne nationalregnskab. Men herudover vil forskerne nu kunne foretage analyser på tværs af de økonomiske og miljømæssige dimensioner af udviklingen. Og endelig indeholder det grønne nationalregnskab en rig informationskilde for almindelige borgere, virksomheder, organisationer og NGO’er.
Har vi så også fået et grønt BNP?
Ikke umiddelbart. De økonomiske aktiviteter, som indgår i det almindelige BNP, er jo karakteriseret ved, at de har priser (eller i hvert fald omkostninger), som gør det muligt at værdisætte dem. Men der er ingen markeder for de fleste typer af forurening og derfor heller ingen priser. Så vi kan ikke på samme måde opgøre, hvad de er værd (eller rettere hvad de trækker fra). Det grønne nationalregnskab indeholder meget af den nødvendige information til beregning af et grønt BNP, men derudover er det nødvendigt at bruge en del håndkantsestimater, som ligger langt fra statistik. Danmarks Statistik indgår dog i et forskningsprojekt med Københavns Universitet med henblik på at udvikle et grønt BNP, så det kan være, at det kommer i fremtiden.
Hvad dækker det grønne nationalregnskab – og hvad kan være på tegnebrættet?
Jeg har allerede nævnt vand, energi, affald og materialestrømme. Herudover indgår en række typer af forurening af vand og luft (herunder drivhusgasser). En række af vores naturressourcer indgår også som fx jord, fisk, olie og naturgas, og skov. Endelig dækkes forskellige aspekter af miljøpolitikken som grønne afgifter og subsidier og miljøbeskyttelsesomkostninger. Blandt de ting, som ikke dækkes, kan nævnes biodiversitet, sammenhængende økosystemer og miljøpolitikkens effekter tilbage på økonomien. Men det er områder, som der internationalt arbejdes på at inkludere i de grønne nationalregnskaber.
Hvor står Danmark så internationalt på dette område?
Med udviklingen af det grønne nationalregnskab har vi – i hvert fald indtil videre – sluttet os til de ledende lande på området. Måske ikke overraskende er eksisterende medlemmer af ”klubben” lande som Canada, Holland, Tyskland og Sverige. Men mange lande er aktive på dette felt, og vi vil nok se en kraftig vækst i landedækningen fremover.