Færre brændeovne, men højere brændeforbrug
Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023
Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/brande01Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget
De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug.
Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023
|
Beboelser |
Beboelser med |
Samlet brændeforbrug |
Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn |
|
|
antal |
antal |
pct. |
1000 GJ |
GJ |
Beboelser i alt |
2991700 |
674700 |
23 |
15691 |
23 |
Boliger, i alt |
2769700 |
538100 |
19 |
13877 |
26 |
Huse med fjernvarme |
846800 |
185100 |
22 |
3239 |
17 |
Huse uden fjernvarme |
768800 |
297300 |
39 |
9564 |
32 |
Lejligheder |
1130100 |
39200 |
3 |
577 |
15 |
Beboede fritidshuse |
24000 |
16500 |
69 |
497 |
30 |
Ubeboede fritidshuse |
222100 |
136600 |
62 |
1814 |
13 |
Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen. |
Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse
Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger.
En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde.
Lavere forbrug i andre boligtyper
Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023.
Mange brændeovne i fritidshuse
De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ.
Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023
|
Boliger |
Boliger med |
Samlet brændeforbrug |
Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn |
|
|
antal |
antal |
pct. |
1000 GJ |
GJ |
I alt |
2769700 |
538100 |
19 |
13877 |
26 |
Naturgasfyr |
303700 |
81100 |
27 |
1487 |
18 |
Oliefyr |
51000 |
20100 |
39 |
637 |
32 |
Fjernvarme |
1745700 |
192100 |
11 |
2939 |
15 |
Varmepumpe |
317400 |
112600 |
35 |
2537 |
23 |
Elradiator, elpanel mv. |
62100 |
17900 |
29 |
602 |
34 |
Brændeovne mv. |
72600 |
72600 |
100 |
4512 |
62 |
Træpilleovne mv. |
97300 |
37100 |
38 |
1063 |
29 |
Andre primære varmekilder |
119900 |
4600 |
4 |
102 |
22 |
Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen. |
Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation
De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.).
For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ).
Ny statistik i Danmarks Statistiks regi
Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. august 2024 - Nr. 251
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. august 2026
Kontakt
- Henrik Huusom, tlf. 40 38 36 43
Kilder og metode
Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug.