Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten
Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder
Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm og særkørsel Danmarks StatistikDe ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023
Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm og særkørsel Danmarks StatistikTjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023
For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm og særkørsel Danmarks StatistikNyt fra Danmarks Statistik
25. september 2023 - Nr. 330
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode.