Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024
Lønstruktur 2024
I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. www.statistikbanken.dk/pris8, steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her ikke korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket.
Størst lønspredning i den private sektor
Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske.
Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer
Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct.
Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024
|
Stat |
Region |
Kommune |
Privat |
|
kr. |
|||
Standardberegnet månedsfortjeneste |
51832 |
50466 |
44142 |
53902 |
Genetillæg |
4 95 |
2350 |
1044 |
566 |
Personalegoder |
32 |
11 |
10 |
526 |
Uregelmæssige betalinger |
1074 |
1318 |
672 |
1361 |
Pension inkl. ATP |
7324 |
6813 |
5814 |
6346 |
Basisfortjenesten |
42906 |
39974 |
36605 |
45104 |
|
pct. |
|||
Standardberegnet månedsfortjeneste |
100 |
100 |
100 |
100 |
Genetillæg |
1 |
4,7 |
2,4 |
1 |
Personalegoder |
0,1 |
>0,1 |
>0,1 |
1 |
Uregelmæssige betalinger |
2,1 |
2,6 |
1,5 |
2,5 |
Pension inkl. ATP |
14,1 |
13,5 |
13,2 |
11,8 |
Basisfortjenesten |
82,8 |
79,2 |
82,9 |
83,7 |
Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år. |
Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten
Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde.
Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024
|
I alt |
Stat |
Region |
Kommune |
Privat |
|
kr. |
||||
I alt |
51675 |
51832 |
50466 |
44142 |
53902 |
Mænd |
55025 |
52915 |
57003 |
45978 |
56153 |
Kvinder |
47901 |
50669 |
48382 |
43564 |
49891 |
|
pct. |
||||
Lønforskel |
12,9 |
4,2 |
15,1 |
5,2 |
11,2 |
Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. september 2025 - Nr. 279
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. november 2026
Kontakt
- Bao Chau Do, tlf. 30 62 50 74
- Sam Blanch, tlf. 23 63 60 44
Kilder og metode
Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08.