Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede
Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024
I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job.
Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er
Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred.
Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere
Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct.
Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher
Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I sundhedsbranchen oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i landbrug, skovbrug og fiskeri. Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i finansiering og forsikring samt 13,0 pct. i information og kommunikation. Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer.
Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024
|
Meget begrænset |
Begrænset |
Slet ikke begrænset |
|
Pct. |
||
Beskæftigelsesstatus |
|
|
|
Beskæftigede |
1,6 |
14,8 |
83,6 |
AKU-ledige |
2,3 |
19,5 |
78,2 |
Uden for arbejdsstyrken |
14,2 |
34,6 |
51,2 |
Sektor |
|
|
|
Offentlig virksomhed |
1,4 |
16,1 |
82,5 |
Privat virksomhed |
1,7 |
14,3 |
84,1 |
Brancher |
|
|
|
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
.. |
18,7 |
78,3 |
Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed |
1,4 |
13,4 |
85,2 |
Bygge og anlæg |
1,4 |
15,9 |
82,8 |
Handel og transport mv. |
1,8 |
14,9 |
83,2 |
Information og kommunikation |
.. |
11,9 |
87,0 |
Finansiering og forsikring |
.. |
11,1 |
88,2 |
Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice |
1,8 |
13,0 |
85,2 |
Offentlig administration og undervisning |
1,3 |
13,9 |
84,7 |
Sundhed |
1,5 |
17,6 |
80,9 |
Kultur, fritid og anden service |
2,2 |
15,8 |
82,1 |
Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. Almindelige aktiviteter dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen. |
Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer
Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset".
Nyt fra Danmarks Statistik
7. marts 2025 - Nr. 60
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. marts 2026
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53
- Daniel Freyr Gústafsson, tlf. 20 51 64 72
Kilder og metode
Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på www.dst.dk/aku-eurostat.
Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.