Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Indikator tyder på stort set uændret ledighed

Ledighedsindikator
Sæsonkorrigeret
-100 personer (fuldtid)
Fra september 2025 til oktober 2025

Ledighedsindikator oktober 2025

Ledighedsindikatoren viser et fald på 100 i ledigheden fra september til oktober. Den stort set uændrede ledighed skyldes et lille fald i antallet af ledige dagpengemodtagere samt en endnu mindre stigning i antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100.

Månedlig udvikling i ledigheden. SæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus09

Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken

Ledighedsindikatoren viser, at der i oktober var 88.300 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i oktober fordeler sig på 75.500 dagpengeledige og 12.700 kontanthjælpsledige.

Ledigheden, fordelt på dagpenge- og kontanthjælpsledige. SæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus09

De foregående måneder er genberegnet

Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden.

Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse

Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere.

Ledighedsindikator
Sæsonkorrigeret
-100 personer (fuldtid)
Fra september 2025 til oktober 2025

Nyt fra Danmarks Statistik

12. november 2025 - Nr. 316

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. december 2025

Kontakt

Kilder og metode

Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf) og i statistikdokumentationen om registreret ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation