Gå til sidens indhold

Fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

Færdselsuheld 2023

I 2023 blev 2.778 dræbte og tilskadekomne i trafikken registreret af politiet, heraf blev 162 personer dræbt, 1.680 kom alvorligt til skade mens 936 kom lettere til skade. Det er et fald i forhold til 2022, hvor politiet registrerede 2.917 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau og ligger stadig under niveauet før COVID-19 i årene 2020 og 2021, hvor antallet faldt markant. Det hidtil laveste niveau var i 2021, hvor der blev registreret 2.737 dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Politiets registrering af dræbte, tilskadekomne, materialeskadeuheld og sygehusenes akutmodtagelserKilde: www.statistikbanken.dk/uheld13, moerke, moerke1 samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld.

Stigende andel kommer til skade på el-cykler

De seneste ti år har der været en markant stigning i den samlede andel af tilskadekomne på cykler og særligt el-cykler. I 2013 var den samlede andel af tilskadekomne på cykler og el-cykler 22,6 pct. af samtlige færdselsuheld med personskade, hvoraf 0,5 pct. var uheld på el-cykel. I 2023 var den samlede andel af færdselsuheld på cykel steget til 30,5 pct., hvoraf andelen af uheld på el-cykel var steget til 6,0 pct., hvilket også skal ses i sammenhæng med den større udbredelse af el-cykler: Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked. Stigningen i uheld på cykler er en del af en generel tendens, hvor en stigende andel af de, der kommer til skade i trafikken, er bløde trafikanter, dvs. fodgængere og cyklister inkl. el-cykel. I 2013 var denne andel 34,4 pct. og i 2023 er andelen steget til 45,1 pct.

Andel tilskadekomne og dræbte i færdselsuheld på cykel og el-cykelKilde: www.statistikbanken.dk/uheld8

Lille stigning i uheld registreret på sygehusenes akutmodtagelser siden 2020

Langt de fleste færdselsuheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser, dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2022 viser, at der i alt registreredes 29.144 henvendelser som følge af færdselsuheld. Heraf fik 21.892 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 7.252 personer fik en diagnose, som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. I 2020-2022 er der sket en mindre stigning i de registrerede færdselsuheld på sygehusenes akutmodtagelser fra 26.080 henvendelser som følge af trafikuheld i 2020 mod som nævnt 29.144 henvendelser i 2022. Til sammenligning var der 30.975 tilskadekomne i trafikken i 2018.

Personskader efter transportmiddel og alder

 

Benyttet transportmiddel

I alt

 

Bil
mv.1

Motor-
cykel2

Knal-
lert
 

Cykel

 

El-
cykel
 

Fod-
gænger
 

Andet
eller
uoplyst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personskader 2023

1111

229

182

681

166

405

4

2778

0-14 år

42

-

4

48

2

37

-

133

15-17 år

57

6

57

29

7

4

-

160

18-24 år

201

22

14

70

17

55

-

379

25-44 år

301

82

36

187

28

84

-

718

45-64 år

288

95

49

227

68

100

3

830

65 år og derover

222

24

22

120

44

125

1

558

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

 

Dræbte

74

16

10

19

11

32

-

162

Alvorligt tilskadekomne

580

179

103

473

109

233

3

1680

Lettere tilskadekomne

457

34

69

189

46

140

1

936

Personskader 2022

1245

228

200

695

138

407

4

2917

Personskader 2021

1142

204

190

721

132

338

10

2737

Personskader i alt 20223

10171

876

2048

16166

794

842

1316

32213

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.
3 Inkl. både registreringer fra politiet og sygehusenes akutmodtagelser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uheld8

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juni 2024 - Nr. 201

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. juni 2025

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere i statistikdokumentationen om færdselsuheld og på emnesiden Færdselsuheld. Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/moerke). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation