Halvering af dømte 20-årige
Fødselsårgangenes kriminalitet 2023
Blandt mænd født i 1990 havde 13 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 21 år. For de efterfølgende årgange faldt denne andel støt, og for mænd født i 2002 var andelen nede på 7 pct., hvilket svarer til næsten en halvering i forhold til 1990-årgangen. Også blandt de unge kvinder er der sket et betydeligt fald i andelen, der får en dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fylder 21 år. For 1990-årgangen var denne andel ca. 5 pct., mens den for 2002-årgangen var nede på ca. 2 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/straffo1De fleste har kun fået én dom
På tværs af fødselsårgangene havde størstedelen af mændene, med en dom for overtrædelse af straffeloven, kun fået én dom ved alderen 20 år. For dømte 20-årige mænd født i 1990 havde 62 pct. fået én dom, hvor det samme var gældende for 67 pct. af de 20-årige mænd født i 2002 - lidt færre end årgang 2000 med 69 pct.
Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken.De fleste domme er for ejendomsforbrydelser
På tværs af fødselsårgangene havde mændene fået flest domme for ejendomsforbrydelser ved alderen 20 år. Med 68 pct. af samtlige domme var andelen af domme for ejendomsforbrydelser størst for mænd født fra 1992 til 1997. For mænd født i 2002 var andelen 55 pct.
Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbankenDe fleste ejendomsforbrydelser var for tyveri/brugstyveri
For alle fødselsårgangene skyldtes mindst halvdelen af dommene for ejendomsforbrydelser ved alderen 20 år tyveri/brugstyveri. Indbrud udgjorde omkring 14 pct. af dommene for ejendomsforbrydelser for mænd født i 1990, 1992 og 1994, men andelen er faldet for senere fødselsårgange. For mænd født i 2002 udgjorde bedrageri, røveri mv. 26 pct. af dommene for ejendomsforbrydelser, hvilket er mere end for de resterende fødselsårgange og 7 procentpoint mere end for årgang 1990.
Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbankenNyt fra Danmarks Statistik
21. juni 2024 - Nr. 186
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. juni 2025
Kontakt
- Iben Pedersen, tlf. 23 60 37 11
- Jonas Ellemand, tlf. 24 90 74 98